- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
77

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benzon, Lorents Jacob, 1740-99, Præst - Benzon, Niels, 1609-74, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opgaven dramatisk, – det blev Oprindelsen til hans
«Adam og Eva». Men B. betragtedes nu af sin Samtid
som et stort digterisk Geni, og selv Ewald gjorde
ham til Dommer over sine Arbejder; men B. havde nær
skræmmet Ewald bort fra Parnas med den Forsikring, at
hans Vers ikke duede, og raadede ham alvorlig til at
lade en Kunst fare, som han ingen Evner havde til. Men
med de nævnte tvende Arbejder er B.s Digtervirksomhed
udtømt, og hans øvrige Levnedsomstændigheder have ikke
sat synderlig mærkbart Spor. Efter at han i Slutningen
af 1768 havde underkastet sig Attestats, blev han 1771
resid. Kapellan i Nakskov og forflyttedes 1777 til det
nærliggende Vestenskov Sognekald, i hvilket Embede
han døde 29. Juni 1799. Foruden et Par Ligtaler har
han kun (anonymt) 1773 udgivet en Piece, «Egne Tanker
og Erfaringer, optegnede til Religionens Tjeneste
af en Præst». B. var 3 Gange gift, først i 17 Aar
med en Præstedatter fra Utterslev, Sophie Amalie
Suhr, anden Gang med en Præstedatter fra Gloslunde,
Karen Sophie Seidelin, og tredje Gang med Dorothea
Bertelsen, som overlevede ham i 9 Aar.

Rahbek og Nyerup, Udsigt over dansk Digtekunst VI, 76 ff.
Hammerich, Ewalds Levnet S. 33 ff. 151.

A. Jantzen.

Benzon, Niels, 1609-74, Læge.
Han var født i Randers, hvor hans Fader, Bent Hansen,
var Borgmester og Handelsmand; hans Moder hed Karen Poulsdatter;
Traditionen om, at Slægten skulde være af skotsk
Afbyrd, er mere end usikker. Som Student fulgte han
Tidens Skik at rejse og begav sig udenlands for at
studere Medicin. Paa Rejsen, der strakte sig over
Tyskland, Frankrig, Belgien, England og Italien, kom
B. ogsaa til det den Gang saa besøgte Universitet
i Padua, hvor han fra 1633 opholdt sig i flere Aar
og gjorde sig saa bemærket, at han et Par Aar var
Consiliarius for den tyske Nation og senere valgtes
til Prorektor; som saadan indlagde han sig megen
Fortjeneste ved at hævde de studerendes Rettigheder
over for Borgerne og styrede i det hele Universitetets
Anliggender med saa megen Dygtighed, at Republikken
Venedigs Doge 1637 belønnede ham ved at slaa ham
til Ridder af St. Marcus i Senatets Forsamling,
en for en dansk lærd enestaaende Udmærkelse. Samme
Aar erhvervede han i Basel den medicinske Doktorgrad
for en Afhandling «de catarrho» og blev optagen som
Medlem af det derværende medicinske Fakultet, hvilket
efter hans eget Udsagn ikke hændtes enhver Dr. med.;
han opholdt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free