- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
81

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benzon, Peder, 1652-1701, Godsejer - Benzon, Peter Ulrich Frederik, 1760-1840, Amtmand - Benzon-Buchwald, Julius Peter Tamm, 1821-77, Nationaløkonom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Benzon, Peder, 1652-1701, Godsejer.
Han var født i Aalborg 29. Sept. 1652 og Broder til ovennævnte
Generalprokurør Niels B. (d. 1708), sammen med hvem han
først gik i Aalborg Skole og senere i Herlufsholms,
hvorfra han 1664 blev Student. Han lagde sig efter
det juridiske Studium, som han ogsaa dyrkede paa en
Udenlandsrejse. Ved sin Hjemkomst blev han Assessor i
Kommercekollegiet og 1686 Kancelliraad; 1679 optoges
han i Adelsstanden. B. var en meget rig Mand og ejede
i Jylland Herregaardene Aagaard, Korsøgaard samt
Havnø, hvor han døde «meget hasteligen» 25. Juni
1701. B. var to Gange gift, 1. (1679) med Drude
Foss, f. 1658 d. 1684, Datter af Biskop Matthias F.,
og 2. (1688) med Margrethe Rantzau, d. 1699, 33 Aar
gammel, Datter af Oberst Frants R. til Estvadgaard.

Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm I, 61. II, 171.

G. L. Wad.


Benzon, Peter Ulrich Frederik, 1760-1840, Amtmand,
en Søn af ovfr. nævnte Oberstlieutenant Christian
B. (d. 1801), blev 1777 Kammerjunker, 1778 Hofjunker,
1779 Exam. Juris, fik 1781, altsaa kun 21 Aar
gammel, ikke alene Kammerherrenøglen, men ogsaa
i Følge en Kabinetsordre Bestalling som Amtmand
over Stavanger Amt, uagtet Rentekammeret gjorde
opmærksom paa, at bl. a. en saa dygtig Mand som
Kammeradvokat Colbjørnsen var Ansøger til Embedet;
men allerede 1785 søgte og fik han af Hensyn til
sin «Hustrus svagelige Helbred, der ikke kunde
taale Stavanger Amts strænge Luft», sin Afsked med
300 Rdl. aarlig i Ventepenge, «indtil hans Vilkaar
maatte forbedre sig», – et talende Vidnesbyrd om,
hvad Hofgunst i hine Tider kunde udrette. 1801
overtog han det tirsbækske Fideikommis, som han
senere mageskiftede med Christiansdal, og døde
21. Jan. 1840. Han blev 4. Sept. 1781 gift med
Juliane Wilhelmine Wedel-Jarlsberg (f. 14. Maj 1753
d. 25. Juli 1802), en Datter af Grev Fred. Chr. Otto
W.-J. og Sophie f. Huitfeldt. Efter hendes Død
ægtede han 19. Okt. 1805 Frederica Edel Benedicta
Brüggemann (f. 25. Marts 1777 d. 24. Dec. 1846), en
Datter af Oberst Nic. B. og Vibeke Marie f. Pentz.

G. Kringelbach.

Benzon-Buchwald, Julius Peter Tamm, 1821-77, Nationaløkonom,
Søn af H. C. F. B.-B. (afskediget Premierlieutenant)
og Maria Magdalene f. Tamm, født i Kjøbenhavn 17. Avg. 1821,
blev, efter at have taget juridisk Examen (1845),
Volontær i det daværende Rentekammer, hvor han avancerede til Fuldmægtig.
1856 efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free