- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
103

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berger, Christian Johan, 1724-89, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

første, der fuldt korrekt har fastslaaet og
beskrevet et Hovedpunkt i Fødselslæren, den naturlige
Fødselsmekanisme ved Fosterets Issestilling – et
Punkt, hvorom man før ham havde meget fejlagtige
Begreber. Med fuldeste Berettigelse blev han 1769
Medlem af Videnskabernes Selskab (og omtrent samtidig
Æresmedlem af Kunstakademiet). Senere ere imidlertid
hans Fortjenester blevne i alt for høj Grad upaaagtede
og stillede i Skygge af heldigere Efterfølgere, og
den Fremstilling af Fødselsmekanismen, han gav i sin
Inaugural-Dissertation, har hans Discipel M. Saxtorph
faaet Hovedæren for. Som praktisk Fødselshjælper havde
B. en ganske særlig Betydning derved, at han først
bragte den uskadelige Fødselstang i heldbringende
Anvendelse, og M. Saxtorph siger i saa Henseende
om sin venererede Lærer, «at hans Færdighed i at
anlægge Tangen og Erfarenhed i at træffe Tiden, som
til dens rette Brug kræves, lykkedes ham saa vel,
at han derved frelste et anseligt Tal af nyfødte
Borgeres Liv». Ogsaa uden for sit Specialfag havde han
væsentlig Betydning, saaledes for den af Fakultetet
saa forsømte Kirurgi, over hvilken han i flere Aar
holdt regelmæssige Forelæsninger.

Til B.s senere alt for ringe Paaagtelse her hjemme har
den Omstændighed navnlig bidraget, at han pludselig
og paa en skæbnesvanger Maade blev fjærnet fra sin
vigtige Stilling ved Kjøbenhavns Universitet. Ved
sin nøje Forbindelse med Struensee kom han vel hurtig
til at indtage en meget fremragende Plads, blev 1770
kgl. Livlæge med det særlige Hverv at føre Tilsyn med
Kronprinsens Opdragelse (den herved anvendte Methode
misbilligede han i øvrigt aabenlyst), og snart efter
blev han Meddirektør for den store Opfostringsanstalt
og for Frederiks Hospital; men ved Struensees
paafølgende Fald blev han som formentlig delagtig i
nogle af Ministerens hensynsløse Regeringshandlinger
arresteret og i nogen Tid behandlet overordentlig
strængt i Citadellet. Undersøgelseskommissionen
kom vel efterhaanden til Erkjendelse af, at han i
det væsentlige var uskyldig, men under den stærke
Stemning mod den faldne Stormand kunde han dog ikke
opnaa fuldstændig Frikjendelse, men blev ved et
kongeligt Reskript (af 18. Maj 1772) blot erklæret
fri for videre Tiltale og beordret til at tage
Ophold i Aalborg med en aarlig Pension af 300 Rdl.,
i det følgende Aar forhøjet til 600 Rdl. Her blev han
snart en meget afholdt Læge, men forlod Byen igjen
allerede 1774, i det han da ved sin Svoger Poul Egedes
Indflydelse blev udnævnt til Professor i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free