- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
108

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berggreen, Andreas Peter, 1801-80, Komponist og musikalsk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skole. Opholdet i den lille By lagde paa flere Maader
Grunden til hans musikalske Udvikling. I Huset hos
sin Morfader, som selv var Musikven, fik han i 1813
sin første og eneste egentlige Undervisning i Musik,
rigtignok kun nogle faa Timer paa Fløjte, den Tids
Yndlingsinstrument. I Frederiksborg fandtes den Gang
et usædvanligt musikalsk Liv, og flere Familier holdt
ugentlige Musiksammenkomster; B. deltog i disse,
og han har selv tilskrevet dem megen Indflydelse
paa sin Udvikling. I 1814-15 begyndte han at forsøge
sig som Komponist, skrev Smaastykker for Fløjte, en
Sonate for Fløjte og Guitar samt nogle Romancer. Selv
Skolen bidrog sit, i det hans Velynder og Ven paa
Fløjtespillets Vegne, Overlærer Dahl, bragte ham
nogle Folkemelodier, han havde med ned fra Norge,
og som for første Gang vakte hans Opmærksomhed for
Folketonernes Ejendommelighed.

Da han i 1819 afgik fra Skolen som Student, var hans
Beslutning at dyrke Musikken fattet. Imidlertid
ønskede hans Familie, at han skulde gaa den
juridiske Vej, og bøjende sig for dette Ønske tog
han Philosophicum og begyndte paa Brødstudiet. Men
snart opgav han atter Juraen og besluttede nu alene
at hellige sig Kunsten. Med Iver kastede han sig over
Studiet af den musikalske Theori, i hvilken han endnu
kun besad ringe Indsigt. Han stiftede Bekjendtskab med
Weyse, som gjennemsaa hans Kompositioner og meddelte
ham vejledende Vink; men egentlig Undervisning gav
Weyse ham ikke, hans væsentlige musikalske Uddannelse
var hans eget Værk. I 1822-23 udgav han sit første
Arbejde, «Sange med Akkompagnement af Guitar», hvori
nogle af hans i Drengeaarene komponerede Romancer
findes optagne. Den Gang laa B. paa Regensen og
dirigerede her Regensianernes firstemmige Sange; til
Regensens Tohundredaarsfest 1. Juli 1823 komponerede
han Kantaten, og en af hans populæreste Sange,
«Kong Christian lægger ned sit Sværd», hørtes ved
denne Lejlighed for første Gang. For Studentersangen
virkede han meget ogsaa de følgende Aar; de i 1833
udgivne «Sange for Studenterforeningen», som bleve
Forløberne for Studentersangforeningens Stiftelse
(1839), ere redigerede af ham.

Efter det muntre Regensliv, som B. i sine ældre
Aar stedse mindedes med Forkjærlighed, fulgte
trange Tider under fortsatte musikalske Studier
og Informationer for det daglige Udkomme; i 1828
ægtede han Dorothea Frederikke Wettergreen, Datter
af Guldsmeddemester W., og fik nu ogsaa Familie at
sørge for. Han producerede i disse Aar ikke meget;
Oehlenschlägers Kantate til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free