- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
111

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berggreen, Andreas Peter, 1801-80, Komponist og musikalsk Forfatter - Berggreen, Valdemar Frederik Andreas, f. 1833, Landinspektør og Kartograf - Bergh, Christopher Anker, 1764-1825, norsk Generalavditør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han til Professor, og han hædredes med danske og
svenske Ordener; i 1876 stiftedes et Legat i hans
Navn for Musikere, der have virket til Folke- og
Kirkesangens Fremme, og da han 6. Maj 1878 fejrede sit
Guldbryllup, overraktes ham Universitetets Æresdiplom
som Doctor philosophiæ. Haandværker-Sangforeningen
har besørget Udgivelsen af sin Stifters Portræt.

Endnu som Olding vedblev han at arbejde. I 1872-74
samlede han sine Kompositioner for Sang og Klaver i
3 Bind; i 1875 udgav han 3 Hæfter «Ældre Sangmusik»
(af Reichardt, Schultz og Mozart) for, som han siger,
ligesom at aflægge «sin musikalske Trosbekjendelse»;
og endelig sluttede den 75aarige Mand sin Virksomhed
med en med Varme skreven Biografi af sin «kjære,
uforglemmelige Lærer» Weyse (1876). Efter en kort
Affældighedsperiode døde han 8. Nov. 1880 og bares
til Jorden under sine egne Toner til danske Salmer.

Avtobiografi i Metropolitanskolens Program f. 1844.
Erslew, Forf. Lex.
Musiker-Foreningens Tidende, 1. Aarg. (1869) Nr. 12.
Illustr. Tidende XIX (1878) Nr. 980.
Nord. Musik-Tidende, i. Aarg. (1880) Nr. 12.
Tidsskr. for Kirke-, Skole- og Folkesang, 2. Aarg. (1881) S. 7 f.

G. St. Bricka.

Berggreen, Valdemar Frederik Andreas, f. 1833,
Landinspektør og Kartograf. Han er en Søn af den
foregaaende og blev født i Kjøbenhavn 18. Marts
1833. Tog 1851 polyteknisk Examinandexamen og
Landmaalerexamen, hvorefter han studerede ved den
polytekniske Læreanstalt, indtil han 1855 blev
ansat som Revisor i Matrikkelkontoret. Tog 1857
Landinspektørexamen. Han har beskæftiget sig meget med
kartografiske Arbejder, han har saaledes udarbejdet
den største Del af Kjøbstadkortene og alle Kortene
over Kjøbenhavn til Traps «Beskrivelse over Danmark»,
og for Tiden er han i Færd med at udgive et større
Værk, bestaaende af 112 Karré-Planer af Kjøbenhavn
inden for Voldene i Maalestoksforholdet 1/500,
hvoraf der til Slutningen af 1887 er udkommet
80 Planer. B. har i mange Aar været Medlem af
Diakonissestiftelsens Hovedbestyrelse og Formand i
Bestyrelsen af samme Stiftelses Menighedspleje. Gift
første Gang med Augusta Vilhelmine Borgen (d. 1864),
anden Gang med Laura Augusta Vilhelmine Petersen.

P. P. Freuchen.

Bergh, Christopher Anker, 1764-1825, norsk Generalavditør.
Var en Søn af Regimentskvartermester og Avditør Jakob Wisløv B.
(d. 1806) og dennes Hustru Karen Tancke f. Anker (d. 5. April 1801).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free