Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergsøe, Jørgen Vilhelm, f. 1835, Digter og Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig i Hellebæk, en heftig Øjenbetændelse, som i
Løbet af faa Dage berøvede ham Brugen af det ene
Øje. I Efteraaret drog han til Italien for om muligt
i et mildere Klima at gjenvinde sit Syn. Dette
lykkedes imidlertid ikke: efter at have været nær
ved at forlise under Korsika kom han næsten blind til
Rom. Her voxede imidlertid hans aandelige Syn lige saa
meget, som det legemlige var blevet svækket, og da han
atter var nogenlunde restitueret, delte han sig mellem
Naturen og Kunsten, mellem Kampagnen og Vatikanet,
drog til Neapel og Sicilien og lagde i det hele
Grunden til det nøje Kjendskab til Italiens Natur og
Folkeliv, hvori han som Forfatter har sin Styrke, og
hvori vistnok ingen nulevende dansk overgaar ham. Over
Paris kom han hjem i Efteraaret 1863 og tog det
følg. Aar Doktorgraden (for en Afhandling om Sværdfiskens
Parasit); men Øjenlidelsen blev nu voldsommere
end nogen Sinde før: han var en Tid fuldstændig blind,
og hertil kom endnu en ved Gigt fremkaldt Lamhed. I
denne Tilstand dikterede han Romanen «Fra Piazza del
Popolo», som udkom i 1866 og strax ved sin Fremkomst
vakte den største Opmærksomhed (5. Udg. 1882). Efter
at han i Foraaret 1867 havde udgivet Digtsamlingen
«I Ny og Næ», drog han atter til Italien, hvor han
blev til Efteraaret 1869. I Rom skrev han «Fra den
gamle Fabrik» og paa Ischia og i Sorrento største
Delen af de Digte, som findes i Samlingerne «Hjemve»
og «Blomstervignetter». 1871 udgav han «I Sabinerbjærgene»
og «Gjengangerfortællinger». I
1872 ægtede han Margrethe Kirstine Smidth, Datter
af Kommandør i Søetaten Peter Hersleb Classen S.,
og vandt i 1875 efter en heldig Operation sit Syn
nogenlunde tilbage. 1877 udkom hans store Værk «Rom
under Pius IX», og af hans senere Novellesamlinger
kunne nævnes «I Skumringen» (1876), «Fra gamle Dage»
(1885) og «Fra sollyse Strande» (1886).
Rom har for B. haft en ganske lignende Betydning som for
Ludvig Bødtcher. Det er i «Pavens Rom», at han først bliver
klar over sit Kald som Digter, her fra henter han
Rammen til sit Debutarbejde, og til Italien i det
hele taget henlægger han Scenen for en Mængde af sine
bedste Noveller. Hvad der strax slog Læseverdenen
som noget nyt ved «Fra Piazza del Popolo», var, næst
efter den sikre, sindrige Slyngning af Handlingens
Traade, en aldeles usædvanlig Fantasiens Kraft, en
sjælden Evne til at anskueliggjøre Lokaliteter og
Situationer og en Maade at fortælle paa, som i den
Grad tager Læseren fangen, at man kun vanskelig kan
lægge Bogen fra sig, naar man en Gang har begyndt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
