Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bering, Vitus Jonassen, 1681-1741, Søfarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
halvt Aar senere udnævnte han ham til Chef for
den første kamtschadalske Expedition, der havde
til Opgave at undersøge, om Asien og Amerika vare
landfaste med hinanden nord for det stille Hav. Fra
dette Tidspunkt er B.s Liv udelukkende viet til
geografiske og navtiske Opdagelsesrejser, og han
indtager en fremragende Plads iblandt Evropas store
Søfarere.
Hans første Expedition var forbunden med ualmindelige
Vanskeligheder, thi hele Nordostasien var den
Gang næsten ukjendt og uden al Kultur; Russerne
havde kun et Par usle Træforter paa Kamtschatka og
ved Anadyrfloden, Stillehavskysten var slet ikke
kortlagt nord for Nipon, og paa den anden Side Havet
kjendtes Amerikas Vestkyst kun op til det kaliforniske
Cap Blanco (43° n.). Hele den nordlige Del af det
stille Hav og alle dets Kystlande ventede saaledes
paa deres Opdager, og trods de mange Expeditioner
til Nordostpassagens Opdagelse vidste endnu ingen,
om det berømte Anian-(Berings-)stræde fandtes eller
ikke. Det blev B.s Maal at kaste Lys over alle disse
interessante Forhold. I Vinteren 1725 brød han op
fra St. Petersborg med flere Officerer, et talrigt
Mandskab og et meget stort Træn af Skibsmateriel og
Proviant, der maatte føres frem ad flere tusende
Mile lange Veje i Klodens mest uvejsomme Egne. I
de følgende 2 Aar arbejdede han sig langsomt og
under store Lidelser frem ad de sibiriske Flodveje,
udrustede 1727 2 søgaaende Skibe i Okotsk, sejlede
der fra til Kamtschatka og naaede i Foraaret 1728
sit egentlige Udgangspunkt ved Kamtschatkaflodens
Munding. Her byggede han Expeditionsskibet «Gabriel»,
forsynede det efter fattig Lejlighed med et Aars
Proviant og tiltraadte med 43 Mand sin egentlige
Opdagelsesrejse til Polarhavet. Han trængte frem
til 67° 15’ n., kortlagde Nordostasiens Hjørne,
paaviste, at Amerika og Asien i dette Strøg af Jorden
ikke vare landfaste med hinanden, samt at der fandtes
en Nordostpassage, «hvis man ikke blev forhindret af
Isen i Norden». Han fastsatte Nordostasiens Form og
gjorde sig i det hele meget fortjent af Geografien
ved sine fortrinlige Stedbestemmelser tværs igjennem
hele Asien. Derimod lykkedes det ham ikke at opdage
Amerikas Vestkyst, ja, uagtet han sejlede 2 Gange
igjennem det Stræde, der nu bærer hans Navn, vidste
han intet om dets Existens, og lige saa lidt lykkedes
det ham ved en Aaret efter foretagen Expedition øst
paa fra Kamtschatkafloden at opdage den nærliggende
Beringsø. 1730 vendte han tilbage til St. Petersborg,
men da de lærde betvivlede Rigtigheden af hans
Resultater, fremkom han strax med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
