- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
126

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bering, Vitus Jonassen, 1681-1741, Søfarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tiltraadte der fra i Juni 1741 sin anden store Sørejse
til Amerika. Han udførte dette Togt med 2 Skibe og
over 150 Mand. Det var hans Plan at styre i Øst til
Nord op imod det ukjendte Kontinent, men la Croyère,
hvem hans Instrux paalagde ham at rette sig efter,
bevægede ham til først at opsejle «Gamalandet»,
en legendarisk Kystlinje, der o. 100 Aar tidligere
skulde være set nogle Etmaal syd for Kamtschatka. Paa
denne Maade spildtes nogle kostbare Uger, en Storm
skilte Skibene ad, og først i Slutningen af Juli
naaede B. ind under en vild, snedækt og ugjæstmild
Kyst af det nordvestlige Amerika i Omegnen af Vulkanen
St. Elias (60° n.). Nogle Dage senere ankrede Skibet
op under Kajakøen, hvor Adjunkt Steller foretog
nogle botaniske Exkursioner, men da B.s Helbred alt
den Gang var nedbrudt, da Stedet ikke egnede sig til
Overvintring, og Skibsprovianten var saa slet, at 1/3
af Besætningen var syg, tiltraadte de allerede Dagen
efter Tilbagerejsen for paa denne at kortlægge den
nye Kystlinje mod Vest og Nord. De opdagede derfor
endnu Kodjak, Alaskahalvøen samt Dele af Aleuterne,
men i Slutningen af Avg. overfaldtes de af svære
Storme, Skibet forsloges ud af Kursen, Skjørbugen
angreb næsten hele Besætningen, Chefen selv blev
aldeles utjenstdygtig, og efter en frygtelig, 5
Maaneder lang Odyssé satte de subalterne Officerer,
trods den dødssyge B.s Modstand, Skibet paa Land paa
Østsiden af Beringsøen ved en Plads, der efter B.s
militære Rang endnu kaldes «Kommander». Besætningens
Tilstand var forfærdelig, den boede i Jordhuler ved en
Bjærgbæk og levede af Hval- og Robbekjød, Skjørbugen
bortrev 31 Mand, og 19. Dec. 1741 døde B. efter
frygtelige Lidelser. Først Aaret efter lykkedes det
de tilbageblevne at naa hjem til Kamtschatka.

Med B.s Død fandt den store nordiske Expedition
en brat og utilfredsstillende Afslutning. B. var
en venlig, stille og ædel Natur, en retskaffen og
from Kristen, en hærdet, udholdende og ærlig Pioner
for menneskelig Vidskab, Kultur og Handel. Ved hans
Initiativ er et stort Fastland blevet videnskabelig
undersøgt, en uhyre arktisk Kystlinje, større end
nogen anden paa Kloden, bleven kortlagt, en ny Vej
til den vestlige Verden funden og Banen brudt for
russisk Kolonisation hinsides det stille Hav. Og dog
lykkedes det ham kun stykkevis at fuldføre, hvad han
gjennem 16 Aar havde tilstræbt, hans seje Energi og
milde Karakter formaaede ikke altid at tage det op
med de uhyre Vanskeligheder, der taarnede sig op
omkring ham, hans Hjælpere vare slette, hans Midler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free