- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
127

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bering, Vitus Jonassen, 1681-1741, Søfarer - Beringskjold, Magnus, 1721-1804, Kammerherre, Godsejer og politisk Intrigant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

utilstrækkelige og Sibiriens Kultur altfor ringe
til at kunne afgive et solidt Grundlag for saa store
Foretagender. – Faa Petropoulovsk’s gamle Kirkegaard
er der rejst et tarveligt Mindesmærke over ham. Han
var gift med Russerinden Anna Matvejefna og havde
med hende 3 Sønner, der alle gik Embedsvejen, og en
Datter, der blev gift med Baron Korff, Politimester
i St. Petersborg. Faa Mandssiden synes hans Slægt
uddød. Han har skjænket et Legat til de fattige i
Horsens.

P. Lauridsen, Vitus J. Bering og de russiske
Opdagelsesrejser, 1885.

P. Lauridsen.

Beringskjold, Magnus, 1721-1804, Kammerherre, Godsejer
og politisk Intrigant, var født i Randers 1721 (døbt
31. Avg.). Inden han blev adlet, hed han Magnus Blach
Ditlevsen Bering. Navnet Bering havde hans Fader, der
var Kjøbmand i Randers, antaget efter sin Stiffader,
medens han i Virkeligheden var Søn af en Møller, Otto
Lauridsen. B. blev 1740 dimitteret fra Horsens Skole,
og han synes allerede, da han levede som Student
i Kjøbenhavn, at have begyndt sin forunderlige,
stærkt bevægede, tit æventyrlige Levevis, som han
fortsatte, saa længe det var ham muligt. Han hører
til de ejendommeligste, men unægtelig ogsaa mindst
elskværdige Personligheder, der have spillet en
Rolle her hjemme i det 18. Aarhundrede. Hans Evner
vare i visse Henseender betydelige. En mærkelig
Utrættelighed og Haardnakkethed forbandt sig hos
ham med stor Snarraadighed; gik Lykken ham imod,
forstod han hurtig at komme paa Benene igjen,
og han havde et paafaldende Talent til at kunne
sno sig om Personligheder, han vilde vinde. Hans
Ydre maa have gjort et mærkelig kraftigt Indtryk;
selv da han var en Olding paa 75 Aar, som Fængsel og
stærke Lidenskaber havde tæret paa, blev han af en
fremmed, der besøgte ham, sammenlignet med en gammel
Eg. Men han var allerede fra tidlig Tid hensynsløs,
samvittighedsløs, løgnagtig og i en næsten utrolig
Grad trættekjær, desuden lidenskabelig over al
Maade. Har han imidlertid haft Glæde af at skade
andre, saa er han ogsaa selv bleven haardt straffet,
og under de Slag, Livet voldte ham, skjønt for en
stor Del som en Følge af hans egen Skyld, blev han
mere og mere en af dem, hvis Haand er imod alle.

Det første, man hører om hans Liv som Student, er
meget karakteristisk, at han tog Del i Smuglerier og
drev Handel i Kjøbenhavn, derpaa spillede han Fallit
og rømmede til Tyskland, uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free