Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beringskjold, Magnus, 1721-1804, Kammerherre, Godsejer og politisk Intrigant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men fra at have besejret en Fjende kom han til
at staa over for en ny. Han lagde sig grundig ud
med Guldberg. Forholdet blev i det hele hurtig slet
imellem flere af de sammensvorne. Han for sin Del var
forbitret over, at han ikke opnaaede anden Løn for
sin Deltagelse i Sammensværgelsen imod Struensee,
end at der blev givet ham Oprejsning for den skete
Uret paa Møen, at han blev Kammerherre og som saadan
fik en aarlig Gage af 2000 Rdl., foruden at der vistes
hans to Sønner nogle Begunstigelser. Aabenbart tabte
den lidenskabelige Mand efterhaanden Ligevægten
og vakte Mistanke imod sig, snart ved at knytte
Forbindelser med Personligheder, der stode Caroline
Mathilde nær under hendes Ophold i Celle, snart ved
en hemmelig Rejse til Sverige, hvor han opholdt sig
et Par Aar. Hans Ubesindighed gik saa vidt, at han i
Breve til General Eickstedt frit gav sit Had og sin
Hævnlyst imod Guldberg Luft. Men han kom til at bøde
haardt derfor. Han blev, som det synes, i Følge en
Intrige, hvori Guldberg og Enkedronningen selv havde
Del, angivet af sin yngste Søn og dennes Hustru for at
omgaas med højforræderske Planer. Den Gang boede han
som Godsejer paa Rønnebæksholm. Arresteret i Næstved
blev han sat i Fængsel i Kastellet i Kjøbenhavn
(1781). En Rettergang, ved hvilken Guldberg viste en
uhyggelig Iver for at faa ham domfældt, førte til, at
den Kommission, der var bleven nedsat for at afgive
Kjendelse om ham, mente, at der var, hvad Loven
kalder «vis Formodning» for, at Angivelserne imod
ham vare sande, og at han derfor «burde sættes ud
af Stand til at gjøre ondt», med andre Ord holdes i
«nøje Forvaring» sin hele Livstid. Men det knækkede
ham ikke. Han greb en Lejlighed, der frembød sig
for ham, til i sit Fængsel at affatte en fnysende
Pamflet imod Guldberg under Navn af «Høegens mange
forræderske Praktikker». Efter at han havde siddet 4
Aar i Fængsel i Kastellet, blev han 1785 sendt til
Bergenhus Fæstning, hvor han sad i 11 Aar. Det var
et meget lempeligt Fængsel, der langt mindre syntes
at skulle være en Straf end et Middel til at sikre
sig imod ham som en farlig Person. Han benyttede
den store Frihed, han her havde, til at være en
sand Plage for alle, der kom ham nær, bankede en
Nabofange med en Støvekost, skjældte Officererne
paa Fæstningen ud, spyttede ad de Soldater, der
stode paa Vagt, viste en utrolig Opfindsomhed i at
lave Løgne og Bagvaskelser og affattede til sidst
et aldeles skandaløst Skandskrift om Kommandanten,
som han tilsendte selve denne. Omsider valgte man
(1796) at lade ham bo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
