Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berling, Johan Carl Ernst, 1812-71, Hofembedsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Etatsraadstitelen. 1849 blev B. Kammerherre, 1851
Rejsemarskal, 1852 fik han Kommandørkorset og 1855
Rang med Kongens Hofmarskal. I Aaret 1857 udnævntes
B. til Generalintendant for Civillisten, og endelig
tildeltes ham, hvad der var den sidste Udmærkelse fra
Kongens Side, 1858 Danebrogsordenens Storkors. Af
fremmede Ordensdekorationer havde B. to svenske,
en norsk og en fransk Ridderorden.
Ved Kong Frederik VII’s Hof spillede B. en
betydningsfuld Rolle, der ikke blot fandt sin
Forklaring i den Tillid, Kongen nærede til ham, og
i hans vigtige Stilling som Chef for Civillisten,
men som ogsaa hidrørte fra den store Yndest, han
nød hos Kongens morganatiske Hustru, Lensgrevinde
Danner. B. følte varmt for sit danske Fædreland og
indtog i politisk Henseende et frisindet Standpunkt,
hvilke Egenskaber styrkedes hos ham efter hans
Indtræden i Hofkredsen. Denne, der var opfyldt af
Overleveringerne fra Frederik VI’s og Christian VIII’s
Hof, betragtede ham naturligvis som en Parvenu,
og som Modvægt mod denne Stemning søgte B. at vinde
Yndest hos den store Befolkning, der ikke spurgte om
Byrd og Hofkvalifikationer. Fra et dansk patriotisk
Synspunkt havde B. en heldig Indflydelse, men
anderledes stillede Forholdet sig set fra Helstatens
Standpunkt; thi fra et saadant bidrog B. allerede
ved sin Nærværelse ved Hoffet og i Forening med
Grevinde Danner til at svække den sammenholdende
Kraft mellem Monarkiets forskjellige Dele, som
skulde udgaa fra Kronen; det slesvig-holstenske
Ridderskab følte sig nemlig ikke tiltrukket,
men frastødt af Hoffet i Kjøbenhavn. I Aaret 1859
indtraadte en Krise, der middelbart fik B. s Fald
til Følge. Da Lensgrevinde Danner viste en stedse
mere udpræget Tendens til at indtage en fremskudt
Stilling og lade sig hylde officielt som Kongens
Gemalinde, forlangte Ministeriet Hall–Krieger,
for i det mindste at svække det morganatiske Elements
Betydning ved Hoffet og dets skadelige Virksomhed for
Monarkiet, at B. skulde afskediges. Ministeriet havde
ogsaa Anledning til at tro, at B. personlig var mindre
vel set af Kong Carl XV af Sverige og Norge, paa hvis
Venskabsfølelse for Frederik VII man lagde den største
Vægt under den daværende Strid med Tyskland og den
politiske Situation i det hele taget. Grevinde Danners
Indflydelse hos Kongen bevirkede, at han afslog den
af Ministeriet stillede Fordring. Kabinettet
Hall–Krieger traadte da tilbage 2. Dec. 1859, hvorpaa
Ministeriet Rotwitt–Blixen-Finecke, der væsentlig
støttede sig paa Rigsdagens Venstre, overtog Magten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
