- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
134

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernardi, Bartolomeo, -1732, Musiker - Berner, Alexander, 1706-85, Rentekammerdeputeret - Berner, Christian Frederig, 1773-1827, Kancellideputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Violinkompositioner, deriblandt «Dodici sonate a violino
solo col basso continuo», et Værk, i hvilket hans
Fantasi og Virtuositet som udøvende Kunstner skule
vise sig i det gunstigste Lys. Efter sin Tilbagekomst
til Danmark forestod B. i en Række Aar den kongelige
Kammermusik. 1711 kaldes han kgl. Direktør over
Musikken, 1723 «Secrétaire de la musique» og 1729
kgl. Kapelmester. Musikken til en Del større, især
tyske, Lejlighedskantater, som han maatte komponere
for Hoffet i glædelige og sørgelige Anledninger, er –
som det meste af, hvad han har skrevet – gaaet tabt
ved Slotsbranden 1794, men karakteriseres af Scheibe
som smagløs og lidet original, hvor den ikke ligefrem
var laant fra andre Komponister. B. var ugift og døde
i 1732 som en temmelig gammel Mand.

Musikforeningens Festskrift 1886 I, 21 ff.

V. C. Ravn.

Berner, Alexander, 1706-85, Rentekammerdeputeret,
fødtes 29. Nov. 1706, blev 1736 Fuldmægtig i
Kammerkancelliet, efter at han i 12 Aar havde
«tjent for Skriverkarl udi det nordenfjældske
Distrikts Kontor ved Rentekammeret». 1742
blev han Kancellist i Kammerkancelliet, 1749
Kammersekretær, s. A. Kammerraad, 1759 Justitsraad,
1760 Kommitteret ved Rentekammeret, 1767 Etatsraad,
1773 Deputeret, s. A. Konferensraad, 1780 adlet
og døde 8 Avg. 1785. Han blev 11. Dec. 1744 gift
med Christiane Frederikke Schultz (f. 1725 d.
25. Avg. 1792), en Datter af Major Andreas S.

G. Kringelbach.

Berner, Christian Frederig, 1773-1827,
Kancellideputeret, en Søn af dansk Resident i Patna i
Ostindien Jørgen Henrik B. og Marie Ulrica f. Schouw,
fødtes 27. Juni 1773 i Trankebar, blev 1790 Student
fra Frederiksborg Skole, 1797 juridisk Kandidat,
opholdt sig derefter 4 Aar i Udlandet, blev 1801
Avskultant i Højesteret, 1803 Assessor i det danske
Kancelli, 1804 tillige Departementssekretær og
Kontorchef sammesteds, 1805 Justitsraad, 1810
Departementschef, 1813 tillige Kancellideputeret,
s. A. Etatsraad, entledigedes allerede i Slutningen
af 1820 «paa Grund af en tiltagende Sygelighed,
der hindrede ham i med samme Energi som hidtil at
varetage sine omfattende Forretninger,» og døde
7. Maj 1827. Han var i flere Aar Medudgiver af
«Borgervennen», hvortil han har leveret enkelte
Artikler. Han var gift med Christine Margarethe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free