- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
140

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Andreas Peter Greve, 1735-97, Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i sin Fødeegn Hannover, søgte den ledende Minister
her, Münchhausen, at overtale ham til at gaa i
hannoveransk Tjeneste; men Onkelens Exempel og Ønsket
om at optræde paa en noget større Skueplads bragte
ham til at foretrække dansk Statstjeneste. Allerede
1755 var han paa en Maade bleven indviet til denne ved
at blive udnævnt til dansk Kammerjunker. En anselig
Løbebane i Danmark ventede den unge Mand, saa snart
han havde endt sine «Lehr-» og «Wanderjahre». Han
fik 1759, da han kun var 24 Aar gammel, Sæde i tyske
Kancelli, altsaa under Onkelens umiddelbare Tilsyn;
men ved Siden deraf blev han 1760 Deputeret i det
vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer,
og kort efter traadte han som Deputeret ind
i General-Landøkonomi- og Kommercekollegiet;
han forenede dermed 1766 at blive Deputeret i
Rentekammeret. Som en Følge af en Omdannelse af
Kollegierne snart efter Christian VII’s Tronbestigelse
blev han (1768) første Deputeret i Generaltoldkammeret
og anden Deputeret i Kommercekollegiet. Tillige havde
han (1767) faaet Sæde i Overskattedirektionen, der
nærmest var det øverste Kollegium paa det finansielle
Omraade. Det er en Selvfølge, at han imidlertid havde
faaet Danebrogsordenen (1766), ligesom han 1765 var
bleven Ridder af Ordenen de l’union parfaite; nogle
Aar senere (1769) fik han Gehejmeraadstitel. Greve
var han bleven 1767, da hans Farbroder blev belønnet
med at faa Greveværdigheden, ikke blot for sig selv,
men ogsaa for sin Broder, A. P. B. s Fader, og det
hele friherrelige Bernstorffske Hus. Reverdil har fra
denne Del af hans Liv givet en Karakteristik af ham
som baade meget kundskabsrig, ubøjelig retskaffen og
meget husholderisk i sine egne Forhold. Han anbefalede
ham af den Grund, skjønt forgjæves, til at blive
Overhofmarskal hos Kongen efter Adam Gottlob Moltkes
Afskedigelse fra denne Stilling. Men han tilføjer, at
A. P. B. kun lidet havde Evne til at vinde Folk, fordi
han var i højeste Grad paastaaelig og egensindig. «Med
en Oldgransker», siger han, «tvistedes han om Mønter,
med en Staldmester om Heste, med en rejsende om,
hvad der foregik i dennes Fædreland, og han var,
kort sagt, stedse vis i sin Sag, som om det, hvorom
Talen var, var det, han havde sat sig bedst ind i.»
Reverdil plejer ikke at lægge Fingrene imellem ved sin
Kritik af andre Personligheder; men det er rimeligt,
at der virkelig har været en ikke ringe Egensindighed
hos B. i hans yngre Dage. Hans lovprisende Biograf
Eggers fremhæver det som et Træk hos ham, medens han
var Barn, og det hedder i en meget rosende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free