- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
142

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Andreas Peter Greve, 1735-97, Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efterhaanden op til at blive en af de ypperste
Statsmænd i vort Fædrelands Tjeneste. 29. Febr. 1776
blev han Ridder af Elefanten.

Kort Tid før han traadte ind i Regeringen, var
Udenrigsministeren Osten bleven afskediget, fordi han
ikke var nogen grata persona i Petersborg. Øjeblikket
var vigtigt. Endelig syntes det, at man vilde
kunne naa det længe eftertragtede Maal at faa
det holstenske Mageskifte bragt i Orden; men man
frygtede for, at Ostens Personlighed skulde staa
i Vejen. Denne blev derfor fjærnet, og efter at
Schack-Rathlou midlertidig nogle Uger havde ledet
Sagerne, lagdes de i B.s Hænder. Han kom da til
at indvie sin Virksomhed som Udenrigsminister
ved at bringe Underhandlingerne med Rusland og
Storfyrst Poul til Afslutning. Resultatet af dem blev
Mageskiftetraktaten af 1. Juni 1773, hvorved Storfyrst
Poul som fuldmyndig i Egenskab af holsten-gottorpsk
Hertug i alt væsentligt stadfæstede den foreløbige
Traktat af 1767 (se Art. J. H. E. Bernstorff). Men
hertil føjede Rusland en dobbelt Alliancetraktat med
Danmark-Norge af 12. Avg. 1773. Dels blev der sluttet
en defensiv Alliance, som fastsatte de tvende Staters
gjensidige Forpligtelser i Tilfælde af, at en af
dem blev angreben. Dels fastsatte en anden Traktat,
hvorledes begge Stater skulde holde sig rede til,
naar det rette Øjeblik kom, f. Ex. naar der blev
sluttet Fred mellem Rusland og Tyrkiet, da at kunne
faa den ved Revolutionen af 19. Avg. 1772 i Sverige
dannede Statsforfatning kuldkastet og dermed den
ældre Forfatning af 1720 tilbageført i dette Land.

Der kan hverken gives A. P. B. nogen Ære
eller tillægges ham noget Ansvar for disse
Traktater. Forhandlingen var allerede, inden han blev
Minister, ført saa vidt, at der kun kunde være Tale
om at gaa ind paa dem. Det var J. H. E. Bernstorffs
Politik, der nu omsider havde baaret sin Frugt. Men
at denne Politik havde været den rette, derom nærede
A. P. B. ingen Tvivl. Den havde, som nedenfor vil
blive paavist med Hensyn til J. H. E. Bernstorff,
foruden at sigte til at ende de dansk-gottorpske
Forviklinger tillige haft til Formaal at give
Danmark-Norge Sikkerhed imod den formentlige Fare,
der truede fra det gottorpske Kongehus i Sverige,
hvis dette med en stærk Kongemagt i Hænderne kom til
at føle sig som Herre over Statens Stridskræfter uden
at behøve de svenske Stænders Samtykke til at bruge
dem. For at naa begge disse Øjemed havde Regeringen
i Kjøbenhavn siden 1765 stærkt nærmet sig til
Rusland. Saaledes som Stillingen var bleven, efter at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free