- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
143

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Andreas Peter Greve, 1735-97, Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gustav III 19. Avg. 1772 havde omdannet den svenske
Statsforfatning til Gavn for sin egen Magt, indeholdt
den for saa vidt en særlig Fare for Danmark-Norge,
som han ikke blot var en begavet Konge, men ogsaa af
Hjærtet hadede det danske Kongehus og det danske
Folk. Forbitrelse over den Iver, Regeringen i
Kjøbenhavn havde vist for sammen med Rusland og
England at hindre Udviklingen af en stærk Kongemagt
i Sverige, skærpede hans nedarvede gottorpske Had
imod Naboriget og forøgede hans Lyst til at skille
Norge fra Danmark og lægge det under sin egen
Krone. Hans Uvilje blev endnu mere næret ved den
Fordel, Danmark-Norge vandt ved Mageskiftet, saa
meget mere som han holdt sin Families Rettigheder
for brøstholdne derved, at dette havde ført til,
at Storfyrst Poul overlod Oldenborg og Delmenhorst
til en yngre Linje. En russisk Statsmand udtalte
nogle Aar senere, at den paa Mageskiftetraktaten
saa hurtig følgende Alliancetraktat havde været
Betingelsen for, at Rusland havde villet indlade sig
paa hin Traktat. Ingen kan heller være i Tvivl om,
at Cathrine II mente ved denne Alliance at kunne
holde Danmark-Norge fast knyttet til sig og derved
paa en Maade i sit Ledebaand. Men den føltes dog i
det mindste strax fra dansk Side som en Støtte for
Staten imod den saa stærkt mistænkte Nabo paa Sveriges
Trone.

Særlig A. P. E. mente under disse Forhold at kunne
se med Ro paa Forholdet til Sverige. Inden han blev
Minister, havde der været en febrilsk Uro over
Regeringen. Det var næsten kommet til det Punkt,
at det vakte Mistanke, saa snart en Svensker rejste
i Norge, naar Gustav III talte med en Nordmand,
naar der i en eller anden Fæstning blev sat en
Lavet under en Kanon eller et forfaldent Stykke Mur
blev repareret, eller naar der blev samlet et Par
Regimenter til Øvelser. B. derimod fandt, at «den
evindelige Ængstelse» var et unyttigt Selvplageri,
han holdt Staten for at være Sverige voxen, og oven
i Kjøbet gjorde Forbundet med Rusland, «at vi kunne
sætte os ud over en Frygt, som blot Svaghed hos os
selv kunde undskylde». Imidlertid vilde en Krig fra
Gustavs Side altid volde Plage og alvorlige Pengetab,
og imod sligt mente B., at man kun kunde være sikker,
«naar Gustav ikke kunde føre Krig, ikke give nye
Love, ikke paalægge nye Afgifter uden Medvirken fra
de samlede Stænders Side. Dette var vistnok fastsat,
men intet værnede om Forfatningen, naar Landet ingen
Sikkerhed havde for, at Stænderne bleve sammenkaldte.»
Ellers kunde Loven omgaas;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free