- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
150

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Andreas Peter Greve, 1735-97, Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Cathrine II, at hun ikke vilde drive Sagen paa
Spidsen. Den sejrrige Gjendrivelse, hvorved
han paaviste det uretfærdige i Fordringen til
Danmark-Norge, gav ham et fortjent Ry rundt omkring
i Evropa.

Samtidig dermed traadte hans Politik over for
Sverige ind i et nyt Stadium. Gustav III, der
havde bevaret sit Had imod ham og den dansk-norske
Regering, var bleven skudt 1792 og derved død bort
fra sine æventyrlige Planer om at føre an i et
royalistisk Korstog imod Frankrig. Hertug Carl af
Sødermanland, der efter hans Død overtog Regentskabet
for sin umyndige Brodersøn, Gustav IV, ønskede
efter Tilskyndelse af sin altformaaende Raadgiver
Reuterholm, i Modsætning til den afdøde Konge, blot at
holde Sverige uden for Krigen. Der var saaledes givet
et Grundlag for Overenskomst imellem Regeringerne i
Stockholm og Kjøbenhavn, og hvor meget der end var
levnet af gammel gjensidig Uvilje, hvor tilbøjelige
Hertug Carl og Reuterholm end vare til at se skjævt
til B., denne «Sansculotminister», der i mistænkelig
Grad var befængt med frisindede Meninger, kom det
dog 27. Marts 1794 til et væbnet Nevtralitetsforbund
imellem de tvende skandinaviske Stater. De enedes om i
Fællesskab at holde Eskadrer i Søen for i paakommende
Tilfælde at kunne udøve Repressalier imod den af
de krigførende Stater, der paa traktatstridig Maade
forulempede deres Undersaatters Skibsfart. Uheldigvis
skortede det ikke paa Uenigheder. B. var i Følge
sin hele Natur en forsigtig Statsmand og søgte at
styre imellem Skjærene, saaledes at han saa vidt
muligt undgik store Konflikter. Han mente, at man saa
meget, det lod sig gjøre, skulde opsætte at gribe til
Repressalier imod Englænderne, der under denne Krig
ligesom under tidligere Søkrige vare vanskeligst
at have at gjøre med. Det svenske Regentskab, der
hældede stærkt over imod Frankrig, havde langt mere
Lyst til at byde England Spidsen. Men trods alt dette
gjorde Forbundet god Nytte ved gjentagne Gange at
bringe England til at holde inde med sine Overgreb,
og det var den aldeles fremherskende Folkemening i
den dansk-norske Stat, at B.s Politik var den rette,
og at man skyldte ham Taknemmelighed, ikke blot fordi
han holdt Staten uden for Krigen, men ogsaa for det
Opsving, den udenrigske Handel tog i disse Aar. En
Del Mænd i Kjøbenhavn gave denne Mening Udtryk ved
at lade slaa en Medaille, der foruden hans Portræt
havde i Præget en Kompasnaal med Underskrift: «Uden
Misvisning». De Rivninger, B. havde med den svenske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free