- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
157

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Johan Hartvig Ernst Greve, 1712-72, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og den sjældne Sprogfærdighed i flere evropæiske
Sprog, særlig i Fransk, som udmærkede ham
senere. Beslægtet med Familien Plessen blev
han af de tvende Brødre af dette Navn, der vare
Statsministre under Christian VI, bragt i Forbindelse
med denne Konge, der gjorde ham til Kammerjunker og
(1733) sendte ham som «Envoyé» til Kursachsen. Den
polske Tronfølgekrig udbrød netop paa den Tid, og
da Kurfyrsten af Sachsen ved den naaede at blive
Konge af Polen, var Dresden et Sted, hvor den unge
B. fik rig Lejlighed til baade at komme ind i det
evropæiske Diplomatis Finesser og bugtede Veje og til
paa nært Hold at følge Løsningen af vigtige politiske
Knuder. Nogle Aar senere (1737) lod Christian VI
ham repræsentere den dansk-norske Stat ved den tyske
Rigsdag i Regensburg, og han gjorde god Gavn under
de Forhandlinger med Hannover, som Strid om Amtet
Steinhorst fremkaldte (1739). Endelig fik han, da
han 1744 blev sendt til Frankrig som Gesandt, den
diplomatiske Stilling, der paa den Tid havde størst
Vigtighed for Regeringen her hjemme. Han havde her en
betydningsfuld Del i de Forhandlinger, der førte til
en nøje Tilknytning mellem vort Fædreland og Frankrig
(1749) og samtidig ogsaa hidførte Mageskiftetraktaten
(1750) med den svenske Tronfølger Adolf Frederik.

Den Gang B. skulde sendes til Frankrig, skrev den
franske Statsafsending i Kjøbenhavn til sin Regering
med afgjort Uvilje om ham. Hans hannoveranske Byrd
gjorde ham i den mistænksomme franske Diplomats Øjne
til en farlig Person, der havde engelske Sympathier,
og med den i den diplomatiske Verden ganske
almindelige Letfærdighed i Domme forberedte han sin
Regering paa, at B. var «en lidet paalidelig Karakter»
og saa meget mere farlig, som han var «dygtig, af et
vindende Væsen og elskværdig i Selskabslivet». Det
blev kun disse sidste Egenskaber, man kom til at gjøre
Bekjendtskab med i Paris, thi han var i Virkeligheden
saare langt fra at være fjendtlig stemt imod Frankrig,
og den franske Udenrigsminister fik i sine Depecher
til Statsafsendingen i Kjøbenhavn Lejlighed til
ikke alene at fremhæve den store «Veltalenhed»,
som B. kunde udfolde i sine Forhandlinger med ham,
men ogsaa til at omtale hans fremragende Begavelse,
Behageligheden ved at forhandle med ham («sa douceur»)
og den ubegrænsede Tillid og Højagtelse, han selv
havde for ham.

Men Regeringen havde Brug for den prøvede,
talentfulde Diplomat paa et endnu større
Omraade. Udenrigsministeren Schulin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free