- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
158

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Johan Hartvig Ernst Greve, 1712-72, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var svagelig, han ønskede at have B. til Hjælp, og
denne blev derfor kaldt hjem (1750). Han medbragte et
Kjendskab til det evropæiske Diplomati, der maatte
kunne faa den største Værd for ham, saa meget mere
som han personlig havde knyttet nøje Forbindelser med
betydelige Personligheder, især i Paris; han havde
tilegnet sig den fine Verdensmands overlegne Væsen,
uden at Dybden i hans Karakter eller Inderligheden i
hans religiøse Følelser led derved, og han kjendte
til Bunds Forholdet mellem de forskjellige Magter og,
hvad der i saa Henseende kunde have Betydning for
den dansk-norske Stats ydre Stilling. Skjønt født i
Udlandet havde han vundet en alvorlig Kjærlighed til
vort Fædreland; men det kunde let blive betænkeligt,
at dets indre Forhold, dets Styrelse og Hjælpekilder
vare ham lige saa ubekjendte som dets Sprog og
nationale Ejendommeligheder.

Da han kom til Kjøbenhavn, var Schulin død. Det
blev strax tilbudt ham at træde ind i dennes
Stilling; men han holdt sig for bunden ved et
Tilsagn, han havde givet Prinsen af Wales om en
Gang at overtage en Ministerstilling i Hannover. Da
imidlertid denne Fyrste døde 20. Marts 1751, faldt
Hindringen bort, og han tiltraadte nu Pladsen som
Udenrigsminister og den dermed forbundne Ledelse
af det tyske Kancelli. Samtidig blev han Medlem af
Konseillet. Allerede tidligere var han (1736) bleven
Kammerherre og (1746) Ridder af Danebrog, i hvilken
Anledning han valgte sig et Valgsprog, som hans Liv
ikke gjorde til Skamme, nemlig Ordene: «integritas
et rectum custodiant me». Gehejmeraadstitelen fik
han 1749.

Det blev en imponerende Stilling, B. beklædte en
lang Række Aar her hjemme. Støttet af A. G. Moltke,
der ikke kjendte til nogen Skinsyge over for ham,
og høj agtet af Frederik V indtog han indtil dennes
Død den ypperste Plads i Regeringen, og hans Ord
havde afgjørende Vægt i alle de Sager, der kom til
Forhandling i Konseillet. Men hans Hovedgjerning
var Ledelsen af den udenrigske Styrelse. Frederik
V’s personlige Mangel paa Initiativ og Virkelyst
bidrog til, at han her blev den altbestemmende. I
Frederik IV’s Tid var saa godt som ingen vigtig
Depeche sendt nogen Statsafsending, med mindre den var
underskreven af selve Kongen. Ogsaa Christian VI havde
fulgt de udenrigske Forhandlinger i stor Detail. Ved
J. H. E. B.s Korrespondance ligesom senere under hans
Brodersøn A. P. B. føler man, at de vare de raadende,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free