- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
162

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Johan Hartvig Ernst Greve, 1712-72, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Statholderen i Oldenborg, Grev Lynar, blev strax sendt
til Hannover for at bringe en saadan i Stand, og det
lykkedes ham ogsaa at faa afsluttet den saakaldte
Konvention i Kloster Zeven (10. Sept. 1757); men
da hverken den franske Regering eller Kong Georg
III vilde ratificere den, havde Mæglingen været
frugtesløs. Gjentagne Forsøg, som B. senere under
Krigen efter Opfordring fra fransk Side gjorde
paa at mægle Stilstand eller Fred imellem Frankrig
og England, vare lige saa resultatløse. Da Krigen
imidlertid syntes let at kunne naa op til Elben,
havde Regeringen i Kjøbenhavn maattet bestemme
sig til at opstille et temmelig anseligt Korps i
den kongelige Del af Holsten som Værn for Statens
Sydgrænse. Dette, der var givet i Forholdene,
forstod B. at drage Fordel af til at slutte en
meget heldig Traktat med Frankrig (4. Maj 1758),
hvorefter Danmark til Vederlag for at holde 24000
Mand i Holsten indtil Krigens Ende og sikre Hamborg,
Lybek og den gottorpske Del af Holsten imod fjendtlige
Indfald skulde opnaa dels den franske Regerings Hjælp
til Afslutning af et forholdsvis heldigt Pengelaan i
Frankrig, dels at Hoffet i Versailles vilde arbejde
paa ved Fredslutningen eller om muligt forinden at
faa en Overenskomst og et Mageskifte i Stand imellem
Kongen af Danmark og Storfyrst-Tronfølgeren i Rusland,
Hertug Carl Peter Ulrik. Østerrig gav snart efter
(1. Nov. 1758) denne Traktat sin Garanti.

B. kunde i Anledning heraf med en vis Ret udtale,
at man havde sikret sig at komme til at «dele
Frankrigs og Østerrigs Lykke uden at udsætte sig
for at lide ved deres Ulykke». Men Krigens Gang blev
ikke en saadan, at Traktaten kunde bringe Fordele,
og Syvaarskrigen hidførte snart truende Forhold. Det
laa i Sagen selv, at den gottorpske Hertugs Stilling
som Tronfølger i Rusland maatte give Forholdet til
denne Magt en særegen Betydning. Det saa ogsaa ud,
som om en Forbindelse her kunde faa Vægt ved Siden
af de Tilsagn, man havde faaet fra Frankrig og
Østerrig. Omtrent samtidig (21. og 28. Marts 1760)
tiltraadte Rusland den dansk-franske Traktat af
4. Maj 1758 og Regeringen i Kjøbenhavn et Forbund,
Rusland (20. Marts 1759) havde sluttet med Sverige om
at sikre Handelen og Skibsfarten paa Østersøen ved
Udelukkelse af alle fremmede Magters Krigsskibe og
Kapere der fra. Men dette var kun en tilsyneladende
Fordel. Rusland og Østerrig sluttede netop nu
(1. April 1760) en hemmelig Overenskomst, hvorved
Wienerhoffet ganske ugenert erklærede den Garanti for
ugyldig, som det 1732 havde givet den danske Krone
for hele Slesvigs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free