Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Johan Hartvig Ernst Greve, 1712-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Besiddelse, og tillige baade garanterede
Storfyrsten hans Lande i Tyskland og lovede atter
at handle i Overensstemmelse med Kejserinden af
Rusland til Bevarelse af det slesvig-holstenske
Huses Interesser. En anden Traktat af samme Dato
tilsikrede Rusland Ret til at beholde Østpreussen,
saafremt Østerrig ved den endelige Fred gjenvandt
hele Schlesien. Kejserinde Elisabeth i Rusland følte
vistnok ingen Interesse for Storfyrstens gottorpske
Politik; men hun var for sløv til at lægge noget Tryk
paa ham, og hans Uvilje imod enhver blot nogenlunde
rimelig Overenskomst med Danmark fik i Øjeblikket
stor Indflydelse paa Ruslands Holdning.
Uagtet B. ingen Meddelelse modtog om disse Aftaler,
anede han med sin Evne til at forstaa en halvkvædet
Vise hurtig Uraad. Han havde kun liden Sympathi for
Frederik II, hvis Erobringspolitik forekom ham at
pege i en Retning, der kunde blive farlig for hele
Evropa og blandt andet ogsaa for Danmark; men han
frygtede ikke mindre en for stor Overvægt hos Rusland,
og en Plan som den, at denne Stat skulde kunne udvide
sin Magt over Østpreussen, forekom ham saa farlig, at
han alvorlig tænkte paa endog at kaste Danmark-Norge
ind i Krigen som Frederik II’s Forbundsfælle for at
hindre det. Kun saafremt Storfyrsten samtidig uden
noget som helst territorialt Vederlag overlod den
danske Konge sin Del af Holsten og frafaldt alle
Fordringer paa det gottorpske Slesvig, vilde man
kunne finde sig deri. Dette lod han endog med Ord,
der ikke vare til at misforstaa, udtale til selve
den russiske Regering. Men den hele Storm drev over,
da Rusland snart mente at maatte frafalde Fordringen
paa Østpreussen. Derimod var det frugtesløst, at
B. i disse Aar stærkt vilde fremme Forhandlingen med
Storfyrsten; denne svarede med at opstille utrolige
Fordringer. Da saa B. søgte at drive Frankrig frem
til at trykke paa den russiske Regering i Sagen og
derfor sendte sin Brodersøn A. P. B. til Frankrig,
saa døde netop Kejserinde Elisabeth (5. Jan. 1762);
Carl Peter Ulrik besteg den russiske Kejsertrone og
kunde nu bruge det mægtige Riges Hjælpemidler til at
faa Hævn over Danmark.
Aaret 1762 er det smukkeste i B.s Liv. Aldrig viste
hans Forening af politisk Takt, Omtanke og Fasthed sig
klarere. Stillingen var vistnok i høj Grad farlig,
thi Hjælp fra Frankrig og Østerrig kunde der ikke
tænkes paa. Selv om de havde villet yde en saadan,
vare de ude af Stand til at gjøre noget, i den Grad
vare de medtagne af Krigen. Men dette skræmmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
