- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
164

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Johan Hartvig Ernst Greve, 1712-72, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke B. fra at vove en alvorlig Kamp. Det var ikke
tomme Ord, naar han for ikke længe siden havde udtalt,
at «Slesvig var Kongen ved sin Krone forpligtet til
at bevare, saa længe der var et Værge i hans Rige og
en Blodsdraabe i det danske Folks Aarer». Han fandt
fuld Støtte hos Frederik V og hos sine Embedsbrødre i
Konseillet, og samtidig med at der forsøgtes, hvad der
kunde udrettes ad Underhandlingens Vej, i det mindste
for at vinde den nø dvendige Tid til Rustninger,
bleve alle Forberedelser til Krig trufne saa godt,
det var muligt. Det Valg, han gjorde af en Hærfører
ved at indkalde den franske General St. Germain,
kunde ikke træffes bedre. Enhver véd, at Kampen
imellem den russiske og den danske Hær, da de stode
opstillede over for hinanden i det meklenborgske,
kun blev forhindret ved Budskabet om, at Kejseren var
styrtet fra Tronen af sin Hustru (8. Juli 1762). Det
Haab, B. havde haft om at finde Støtte i den russiske
Misfornøjelse over Krigen, gik i Opfyldelse, førend
han kunde vente det. Da Cathrine II strax stillede
sig i et venskabeligt Forhold til Hoffet i Kjøbenhavn,
havde man kun Grund til at glæde sig over ikke at have
firet for Kejser Peter. En Indskrift i Fredensborg
Slotshave: «fortissima consilia tutissima» vidner
om Tilfredsheden derover.

Kunde det imidlertid haabes, at den gamle
Strid nu vilde blive udjævnet? Cathrine II
var forfængelig, pirrelig og herskelysten.
Hun blev strax i høj Grad opirret over, at
Regeringen i Kjøbenhavn i Henhold til gamle
Bestemmelser vilde tiltage sig Regentskabet,
saa længe hendes Søn Poul, der var
fulgt efter Faderen som Hertug i Holsten-Gottorp,
var umyndig. B. maatte lade alle Krav i saa
Henseende falde, og han saa med megen Uro
paa, hvorledes hendes Karakter vilde udvikle sig,
især da han frygtede for, at hendes Følelser
imod Danmark ikke vare stort venligere, end
Peter III’s havde været. Rent galt syntes
det at skulle blive, da der gik Rygter – og det
i det mindste til Dels sande Rygter – om, at hun
begunstigede den svenske Dronnings Planer om en
Udvidelse af Kongemagten. En saadan Forbindelse var
efter B.s Mening en Fare for Danmark-Norges Sikkerhed
ikke mindre end for Sveriges Selvstændighed,
og han var rede til at vove en Krig for at
sikre «Lovenes og Frihedens Forsvarere i Sverige».
«Intet», skrev han til sin Ven, den
svenske Rigsraad C. F. Scheffer, «skulde afholde
den danske Konge fra at dele Sveriges Skæbne.» Men
nu skete et vigtigt Omslag i Cathrine II’s Politik,
maaske under Indflydelse af den Mand, der fra denne
Tid blev hendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free