Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Bibow, Siegwert, 1639-77, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og indlagde sig især Berømmelse for sin Tapperhed
under Stormen paa Wismar 13. Dec. Kort efter blev han
for en Tid Kommandant i Nyborg, hvor hans Regiment
imidlertid var blevet dannet, og sluttede sig nu med
dette til Hæren, da den blev samlet ved Lyngby paa
Sjælland før Landgangen ved Raa i Skaane 29. Juni.
Alt lod til at skulle lykkes for de danske Vaaben dette
første Aar af den Skaanske Fejde, men Fortsættelsen
svarede ikke til Begyndelsen. Strax ved Helsingborgs
Belejring mistede Hæren 3. Juli sin udmærkede General,
Niels Rosenkrantz, der var Chef for Fodgarden eller,
som den den Gang hed, Kongens Livregiment til Fods,
men B., der Dagen efter blev udnævnt til Afdelingens
Chef, vidste i Løbet af Krigen at føre det smukke
Korps til Bedrifter, der høre til den danske
Krigshistories skjønneste. B. blev i Slutningen
af samme Maaned saaret ved Landskrones Belejring
og atter kort før dets Overgivelse saaret i et
Batteri ved Sprængningen af en Tønde Krudt, men han
overtog hurtig sin Kommando igjen og tog 4. Dec. en
berømmelig Del i Slaget ved Lund. Det indviklede
Slag er der ikke her Lejlighed til at skildre i
sin Helhed. B. fægtede hele Dagen med ualmindelig
Tapperhed. Det var Livregimentet, der under hans
Anførsel besejrede og til sidst nedhuggede Oberst
Burghausen og hans finske Dragoner, hvis heltemodige
Kamp dannede en af Slagets vigtigste Episoder. Som
bekjendt endte dette først ved Mørkets Frembrud med
den danske Hærs fuldstændige Tilbagetog, men nu i det
klare Maaneskin leverede B. sin sidste Kamp. Da Carl
XI vilde forfølge den danske Hær for at fuldende
sin Sejr, blev han standset af B.s Livregiment
og Lüttichaus Dragoner, som øst for Walkärra
Kirke havde sluttet sig sammen i en ubevægelig og
urokkelig Firkant. Kongens gjentagne Angreb bleve
hver Gang afslaaede, og da han endelig med forøgede
overlegne Kræfter vilde angribe B. fra alle Sider,
kastede denne sig med forbavsende Hurtighed og dog
i god Orden inden for de høje Kirkegaardsmure, der
vare lige saa vanskelige at storme uden Stiger som
en virkelig Befæstning. Endelig fandt Svenskerne en
Aabning i Muren, men B. havde strax ladet antænde
en Del Bygninger og Huse, der laa ved samme Side
af Muren, og Svenskerne, som her havde Vinden imod
sig, mødte kun Luer og Røg, da de vilde forcere
Brechen. Skjult af Ilden, Røgen og Nattens Mørke
lykkedes det virkelig B. med sin heltemodige lille
Skare at trække sig tilbage ad Vejen til Landskrone
uden at blive forfulgt. Hans udmærkede og behjærtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
