- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
186

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bie, Jacob Christian, -1770-, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bie, Jacob Christian, –1770–, Forfatter, har erhvervet
et sørgeligt Navn i den danske Litteraturhistorie, og
noget Lyspunkt i denne Mands Liv er det vanskeligt
at finde. Han var født i Throndhjem o. 1738 og
blev Student fra sin Fødebys Skole 1755. Blottet
for alle Subsistensmidler forlod han sit Fødeland
(gid jeg aldrig var kommet uden for Norges Grænser,
sukkede han med rette senere) og maatte i Kjøbenhavn
søge Livsophold ved Pennen. Nogle frække «Originale
danske moralske Fabler» paa Vers udgav han 1765. For
at vinde Prof. Kratzensteins «Imprimatur» brugte
han den List at dedicere Fru Kratzenstein, der var
ham fuldstændig ubekjendt, Bogen ved en indsmigrende
Fortale. Men næppe vare Fablerne udgivne, førend Bogen
blev konfiskeret, da B. i den 6. Fabel «om Bæveren»
havde tilladt sig hensynsløst at kritisere en Sag,
der var afgjort ved kgl. Resolution. Samtidig blev
Forfatteren dømt til at hensættes paa Christiansø;
men han unddrog sig ved Flugten. Efter et Aars
Landflygtighed blev han benaadet. Hans økonomiske
Elendighed blev ved disse Forhold yderligere
forværret, og han maatte bestandig skrive for at
leve. Han kunde rime i alle Genrer. En højst uvittig
«Jacobi Ilias, en Beskrivelse af den store Drikkehelt
Biberius i alexandrinske Vers,» gik Side om Side med
«Tanker over Juleevangelierne og Lidelseshistorien,
i Sange udførte,» samt nye «Moralske Tanker i bunden
Stil». Han var imidlertid bleven gift, og af Medynk
med hans slette Omstændigheder fik han Bestalling
som Prokurator (1768), men misbrugte strax sin
Stilling ved en studs og uforskammet Optræden,
hvorfor han efter kongelig Ordre fik en alvorlig
Irettesættelse og Advarsel. Da saa Struensee ved
Reskript af 14. Sept. 1770 ophævede Censuren, begyndte
den store Syndflod af Trykkefrihedslitteraturen
med et Flyveskrift af B.: «Philopatreias’ trende
Anmærkninger, 1. om de dyre Tider og Handelens
Svaghed, 2. om Rettergang, 3. om Gejstlighedens
Indkomster», noget overfladisk Tøjeri, fremsat i
en utaalelig, selvbehagelig Bredde; men stærkest
synes det dog at have ligget ham paa Sinde at komme
Præsterne (saa vel som Klokkerne og Graverne) til
Livs paa Grund af deres formentlig urimelig høje
Indtægter. «Hvor mange Landsbypræster er der ikke»,
siger han, «om hvilke man kan sige med Asaph: Deres
Øjne blive borte for deres Ansigts Fedme.» Skriftet
gjorde overordentlig Opsigt og fremkaldte en hel
Litteratur baade for og imod (jvfr. Bibl. Dan. II,
908 f.); men selv havde han kun ringe Glæde deraf. I
Juli 1769 havde han i Hvidovre Kirke prædiket og
valgt til Text Højsangen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free