- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
187

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bie, Jacob Christian, -1770-, Forfatter - Bie, Lorentz August, f. 1815, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

3, 1: «Jeg ledte om Nætterne i min Seng efter den,
min Sjæl elskede» (Thottske Saml. 4to. 410), og skjønt
han fremlagde Vidnesbyrd for, at Prædikenen af de
tilstedeværende blev hørt med Stilhed og Andagt uden
Latter, kom det dog for Dagen, at han til Slutning
havde bedet for adskillige navngivne offentlige
Fruentimmer i Smaagaderne i Kjøbenhavn; han blev
derfor af Højesteret 1771 dømt til Rasphuset paa 6

Aar; og Aaret efter dømtes han til at have forbrudt
Haand, Ære og Boslod, fordi han havde udfærdiget et
falsk Privilegium med Kongens Underskrift. Han blev
imidlertid benaadet med livsvarig Rasphusstraf, og
fra «det kummerfulde Fængsel» udsendte han nu den
ene poetiske Klagesang efter den anden, snart til
sin «fraværende Melicerte», snart med Bønskrift til
Schack-Rathlou «for at faa udlirket nogle Dukater
til Rejsepenge», snart til «den ædelmodigste Prins
Frederik fra den ulyksalige B.V Ved kgl. Reskript
af 13. Okt. 1775 løslodes han mod at bortsendes til
Guinea og forblive der paa Livstid. Senere kom han
alligevel med Hustru og Børn til Ostindien, hvor
han havde nære Slægtninge, og døde som Lieutenant i
engelsk Tjeneste i Bengalen. Hans Hustrus Navn var
Mette Margrethe B., og en Datter af ham blev som
Enke gift med Kastelspræst, senere Biskop i Viborg
N. E. Øllgaard.

Nyerup, Lit. Lex. Stampes Erklæringer V, 547.

A. Jantzen.

Bie, Lorentz August, 1815—1891, Officer. B. er født
24. Jan. 1815 i Fredericia. Hans Fader, Oberst
Lorentz Peter B., døde i 1836 som Bataillonschef ved
fynske Regiment; Moderen, Inger Sophie Magdalene
f. Wedselstoft, var en Datter af Pastor W. i
Raklev. Efter at være bleven Kadet 1831 udnævntes
han fra 1834 til Sekondlieutenant ved 1. Regiment,
men kom i 1842, efter Aaret forud at være bleven
Premierlieutenant, til 12. Bataillon, hvormed han
rykkede ud 1848. Han saaredes i Slaget ved Slesvig og blev
Kapitajn 1849. I det næste Krigsaar var B. med ved Haderslev,
Ejstrup, Dons og Vejle og deltog derpaa i Ryes Tilbagetog;
Aaret efter stod han under Oberst Læssøe og deltog
ved Isted i Angrebet paa Grydeskov, ved hvilken
Lejlighed han atter saaredes, uden dog at melde sig
fra Tjenesten. Senere deltog han i Rekognosceringen
mod Stenten Mølle. Under Krigen 1864 blev B. Major og
ansattes ved 15. Regiment, med hvilket han deltog i
Dybbøls Forsvar. I Avg. beordredes han til Tyskland
for at modtage vore hjemvendende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free