- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
190

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielefeldt, Carl Friederich, 1752-1825, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bielefeldt, Carl Friederich, 1752-1825, Officer,
er født 1. Febr. 1752 i Rensborg, Søn af ndfr. nævnte
Oberst S. J. B. I en Alder af 5 Aar blev han
1757 ansat i Artilleriet, 1761 Fyrværker,
1764 Sekondlieutenant, 1773 Premierlieutenant,
1774 Kompagnichef ved sjællandske nationale
Artilleribataillon, men traadte 1776 igjen
ind i Artillerikorpset, blev Kompagnichef og
Generaladjudant. 1788 gik han med et Kompagni,
10. ridende, til Norge, deltog i Felttoget i
Sverige, udmærkede sig der og fik en Souvenir
af Kronprinsen, som i Affæren ved Kvistrum Bro
opholdt sig ved hans Batteri. Han forblev derpaa
i Norge som Major, karakt. i 1788, virkelig 1790,
Oberstlieutenant 1796 og Oberst 1803. Først i 1805
blev han kaldt tilbage til Danmark som Kommandør
for Artillerikorpset og gik som saadan til Armeen
i Holsten. Efter Huths Død blev han i 1806 Chef for
Artillerikorpset. 9. Avg. 1807 fik han Ordre til at
gaa til Kjøbenhavn og være næstkommanderende der. Han
kom der til 13. Avg. efter 19 Aars Fraværelse; men
allerede 16. faldt han med Hesten, slog Hul i Hovedet
og stødte Hoften saaledes, at han i de første Dage
var utjenstdygtig og siden ej kunde ride uden store
Smerter; endnu i Sept. led han stærkt af Følgerne af
Faldet. 10. Sept. maatte han overtage Kommandoen, som
Peymann formedelst Sygdom nedlagde. Da Kronprinsen
kom tilbage, blev han med de andre kommanderende
stillet for en Overkrigskommission. B. fik strax
Husarrest, som midt i 1808 blev forandret til Arrest i
Kastellet. Overkrigskommissionens Dom lød for B. paa,
at han burde have Liv og Ære forbrudt og hans Gods
konfiskeres, men 18. Jan. 1809 formildede Kongen
Dommen til Afsked af Krigstjenesten uden Tilladelse
til at bære Uniform og til indtil videre at blive
inden for Kastellets Volde, men allerede 28. Jan. blev
han fritaget for denne Arrest. Han fik senere Pension
og Charge tilbage og blev i 1815 som General tilsagt
at overvære Frederik VI’s Kroning. Kongen erkjendte
altsaa selv, at Skylden for det uheldige Udfald
af Belejringen laa i, at Staten havde forsømt at
sætte Fæstningen i forsvarsmæssig Stand, og ej i
de kommanderendes Forhold. En upartisk Undersøgelse
(Ræder, Krigshistorie 1807-9, I) har ogsaa godtgjort,
at B.s Forhold efter Omstændighederne i det væsentlige
maa kaldes forsvarligt. – B. var lille af Væxt og af
svag Legemsbeskaffenhed, en dygtig Artilleriofficer,
livlig, interessant og selskabelig. Uagtet han havde
faaet 100000 Rdl. med sin Kone, efterlod han dog ingen
Formue. Han døde 23. Marts 1825. Han var 1782 bleven
gift med Margrethe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free