Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bildt, Daniel Knudsen, 1602-51, til Morland - Bille, Anders, o. 1475-1555, til Søholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kannikedømme i Oslo, hvorpaa han allerede i 1635
havde faaet Løfte. 1641 blev han Oberstlieutenant ved
baahusiske Regiment, fra hvilken Stilling han igjen
efter Ansøgning dimitteredes 1644 med Bevidnelse
af Kongens Naade, og blev s. A. Krigskommissær,
i hvilken Stilling han roses for sin «Flittighed»
og erholdt Løfte om en Forlening, der ogsaa blev
ham til Del, i det han 1648 erholdt Bakke Kloster
ved Throndhjem. D. B. ejede et temmelig betydeligt
Jordegods, i det han foruden Arvegodset Morland
paa Ordost, der hidrørte fra hans Farmoders Fader
Hr. Vincents Lunge, desuden ejede Vrem i Kville Sogn,
Kaarød paa Ordost, som han kjøbte T633, og derhos
besad Pantegodserne Strøm og Rødstorp fra Familien
Dalpil; 1626 solgte han sin Fædrenegaard Abildgaard
i Jylland. Han blev 5. Sept. 1630 paa Elmgaard i
Smaalenene gift med Kansler Jens Bielkes ældste Datter
Dorothea B. (f. 25. Nov. 1612 d. 24. Febr. 1674), der
efter D. B.s Død, som indtraf paa Morland 22. Juni
1651, blev gift med den svenske Oberstlieutenant
Gabriel Rosenskold. D. B. er Stamfader til den i
Sverige endnu levende Slægt af dette Navn.
H. Stockfleth, Ligpræd. ov. D. B., 1652.
Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist., især
II, 558 f. Danmarks Adels Aarbog 1887, S. 74.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
Bille, Anders, 1477-1555, til Søholm, var født 4. April
1477 som en af de 8 Fættere af Bille-Slægten, som paa
Reformationstiden til sidst samtidig havde Sæde i Rigsraadet,
var en Søn af Bent B. til Egede og Ermegaard Frille til
Søholm. Allerede 1502 var han under den unge Hertug
Christians Tog i Vestergøtland Anfører for Skytset
(Arkelimester), men kom i en ubehagelig Strid med sin
Teltkammerat, den tapre Otte Rud, der beskyldte ham
for under et natligt Overfald af Fjenden fejt at have
ladet ham i Stikken. Først 1506 lykkedes det Kong
Hans at mægle et Forlig, i det A. B. godtgjorde,
at han kun havde forladt sin Teltkammerat for at
ile til sin Plads ved Skytset. 1505 fik han derpaa
Stege Slot med Møen i Pant og udmærkede sig her
i Aaret 1510 i høj Grad ved Steges tapre Forsvar
mod Lybekkerne. Imidlertid havde han allerede 1508
paadraget sig en meget alvorlig Sag, i det han
i Hidsighed paa Helsingborg Slot «kom for Skade
og ihjelslog» en skaansk Adelsmand, Niels Hack
til Hækkebjærg, og det tilmed i sin Stilling som
Fodermarsk hos Kong Hans, paa en Tid, da baade Kongen
og Ærkebispen vare tilstede. Med Kirken fik han dog
snart Udsoning efter som bandlyst at have maattet
staa aabenbart Skrifte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
