- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
202

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Anders, o. 1475-1555, til Søholm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reaktion, som udbrød efter Kongens Død. Det var
Meningen at sætte den unge Hertug Hans paa Tronen med
Forbigaaelse af den ældre Søn, den lutherske Hertug
Christian. Derfor blev Kongevalget udsat et Aar,
og at Bille-Slægten med Sikkerhed ventede at kunne
sætte Hertug Hans’ Valg igjennem i Sommeren 1534,
derom har man sikre Vidnesbyrd. Det var ogsaa til
A. B., at Hertug Albrecht af Meklenborg henvendte sig
for at formaa Danmark til at tiltræde et paatænkt
hemmeligt katholsk Forbund mod Protestantismen,
«da I saa mandeligen og strængeligen handler mod
de lutherske og andre Sekter». Men da landede Grev
Christoffer af Oldenborg pludselig paa Sjælland!

A. B. var i det Øjeblik paa Stege; her fra saa han
den lybske Flaade komme; men frygtende et lybsk
Angreb paa Møen, noget, han af Erfaring kjendte
saa godt, tøvede han et Par Dage i Stege for at
sørge for Borgens Sikkerhed, inden han ilede til
Kjøbenhavn som øverste Befalingsmand, Men han traf
allerede Grev Christoffer ved Kjøge og maatte da tage
Tilflugt til sin Gaard Søholm i Stævns. Beskudt af
Greven maatte Søholm snart overgive sig, og imidlertid
havde Borgerne, til Dels ved Forræderi af de Mænd, til
hvem A. B. havde betroet Befalingen i sin Fraværelse,
overrumplet Stegehus, fanget A. B.s Datter og flere
Adelsfolk, fuldstændig udplyndret og derpaa nedrevet
Borgen; Halvdelen af Byttet forærede de derpaa Grev
Christoffer.

A. B. var dog ikke den Mand, der skulde paatage sig
en Krigsfanges Trængsler. Tvært imod sluttede han
med sin sædvanlige Bøjelighed Forlig med Greven,
fik dennes Part af Byttet tilbage, svor ham Troskab
paa Christian II’s Vegne, blev hans vigtigste Raad og
Minister og forlenedes med Vordingborg som Erstatning
for Stege. Til Dels paa hans Opfordring fulgte den
sjællandske og Skaanske Adel Exemplet.

Den fremtrædende Stilling, A. B. indtog i Grev
Christoffers Raad, hindrede dog ikke, at han, da
den demokratiske Folkebevægelse i Jan. 1535 voxede
Greven over Hovedet, og da man frygtede for, at
den sjællandske Adel ligesom den Skaanske atter
skulde falde fra, blev fængslet af Kjøbenhavns
Borgere. Søholm blev mod Grevens Tilsagn fuldstændig
udplyndret, saa at A. B., som han selv udtrykker sig,
kun havde «blotteste Jorden» tilbage. Efter i nogen
Tid at have siddet snart i friere, snart i strængere
Varetægt i Kjøbenhavn og Malmø, blev han i Jan. 1536
tillige med en Del andre Rigsraader og Adelsmænd ført
som Fange til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free