Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og trak sig tilbage til Hertugdømmerne, medens
B. på a ny gik over til Fyn og der fra atter gjorde
Flankeangreb mod Halvøen; men Sammenstødet mellem
B. og den senere Kong Frederik III blev næppe uden
Betydning for hans Stilling i den følgende Tid.
Forholdet til Christian IV havde hidtil, saa vidt
vides, været godt, men forandredes pludselig i
Løbet af 1645. B. og den anden fynske Rigsraad,
Mogens Kaas, havde faaet det Hverv at opfordre den
fynske Adel til at bevilge en Hovedskat paa dens egne
Personer og Ugedagsbønder; men Adelen modsatte sig
paa et Stændermøde i Odense i Maj paa det bestemteste
dette som et Indgreb i dens Privilegier og mindede
B. om, at han hellere som Rigsmarsk burde optræde
til dens Forsvar end begjære noget, der krænkede
dens Friheder. B. og Mogens Kaas underrettede deres
Kolleger i Raadet herom, og da dette ud paa Sommeren
kom Kongen for Øre, blev han, der paa dette Tidspunkt
var meget uvenlig stemt mod Adelen, saa forbitret paa
Rigsmarsken, at han endog synes at have tænkt paa at
betragte ham som udelukket af Rigsraadet. B. begav sig
til sin Gaard Løgismose og forsvarede i forskjellige
Skrivelser sin Handlemaade. Sagen trak ud trods
flere Forsøg paa at bilægge Striden, og først paa
Herredagen i Marts 1646 lykkedes det at formaa
Kongen til at love B. Tilgivelse; han fik ogsaa
i Maj Løfte om 18000 Rdl. som Erstatning for sine
Udgifter i Krigsaarene. Det gode Forhold til Kongen
gjenoprettedes dog langtfra, og de, der nærmest
havde Christian IV’s Øre, baade Hannibal Sehested
og Kongens og Vibeke Kruses Svigersøn, Generalmajor
Claus Ahlefeldt, vare B.s Uvenner.
Imidlertid var B. optagen af Planer om en
Reorganisation af Hærvæsenet. Han ønskede en
stærkere Udvikling af den nationale Milits, de
Lægder af Gaarde, som skulde stille det udskrevne
Fodfolk, forøgedes, men navnlig tænkte han paa at
skabe et betydeligt Rytterhold, til hvilket der
skulde henlægges en Del af Kronens og Adelens
Bøndergaarde. Marskens Planer fandt imidlertid
ingen ubetinget Tilslutning hos Adelen, og særlig
gjorde denne til Betingelse for yderligere militære
Bevillinger, at disse ikke skulde gaa ind i Statens
almindelige Kasse, men beholdes i de provinsielle
Landekister under Landkommissærernes Raadighed;
nyoprettede Kompagnier af Fodfolk og Ryttere,
udskrevne paa Adelens Gods, skulde desuden danne
særskilte Hær afdelinger. Efterhaanden gik Kongen
og Rigsraadet ogsaa ind paa disse Fordringer; i
Slutningen af 1647, nvor Adelens Spænding med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
