- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
208

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongen havde naaet sit Højdepunkt paa Grund af hans
Planer om Afskaffelsen af Lenenes Rostjeneste,
som ogsaa B. modsatte sig, nærmede denne sig
stærkt til Adelen. Under de kort efter følgende
Forhandlinger om den nye Konges Haandfæstning maa man
vistnok tilskrive det B.s Indflydelse, at der i den
indførtes en Bestemmelse, der gik ud paa at forebygge
lignende Tilfælde som i sidste Krig ved at paabyde,
at i Fejdetid ingen uden Kongen skulde byde over
Rigsmarsken.

Forholdet mellem B. og Frederik III kan vel i det
hele ikke nogen Sinde have været godt, men han
blev dog slaaet til Ridder ved Kongens Kroning i
Nov. 1648, og han hørte i de første Aar af Frederik
III’s Regering til den Del af Adelen, som var en
Modstander af Corfits Ulfeldt. Nogen bestemt Del i
dennes Fald 1651 har han dog næppe haft; han synes
temmelig hurtig at have frygtet for, at Kongens Magt
derved skulde voxe for meget, og Ulfeldt søgte senere
at vinde hans Venskab tilbage. I en endnu bestemtere
Modsætning stod B. til Hannibal Sehested; i dennes
Bestræbelser for at tilbageholde Norges Indtægter til
Gavn for dette Rige saa han nemlig et stort Indgreb
i Anvendelsen af de Pengemidler, hvormed han ønskede
Udgifterne til den danske Milits dækkede. Imidlertid
fortsatte han sin Virksomhed for at faa Hærvæsenet
omordnet, men mødte stadig stor Modstand i Adelens
Ønske om at faa dets Styrelse gjort rent provinsiel
og i dens Uvillighed til at optræde med Kraft mod
de adelige, der ikke vilde yde de Bevillinger, som
Majoriteten vedtog. Der blev truffet Foranstaltninger
til en Forbedring af Landeværnet ved Oprettelse af
Lister over alt vaabenført Mandskab og Forsøg paa dets
Exercering; størst Vægt lagdes dog paa Organiseringen
af et nyt Rytteri, udskrevet af hvert Sogn; det
var ogsaa i Overensstemmelse med B.s Forslag, at
Fæstningen Frederiksodde anlagdes. Men de forskjellige
Mangler, som knyttede sig til den daværende Styrelse,
umuliggjorde en hurtig Forbedring, og B.s Stilling
var overhovedet alt andet end gunstig. Forholdet til
Frederik III forværredes; imellem Adelens Modstandere
var han i høj Grad forhadt, og selv savnede han dog,
som ovenfor set, tilstrækkeligt Rygstød hos sine egne
Standsfæller.

Under alt dette nærmede den længe truende Krig med
Sverige sig til sit Udbrud. B. havde en klar Følelse
af, at Hæren langtfra var kraftig nok til at byde den
mægtige Nabo Spidsen; der var ikke andet for end at
forsøge Hvervinger i stor Maalestok. I Marts 1657

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free