- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
226

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Eske, o. 1480-1552, Rigshofmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

baade til Befolkningen i Bergen og til Ærkebispen, som han fik
forsonet med Vincents Lunge. Med lige stor Fasthed modsatte han
sig dennes forskjellige Forsøg paa atter at komme i Besiddelse af
Bergenhus og de Angreb, som Norge stadig var udsat for af
Christian II’s Kapere. For at hindre alvorlige Angreb paa Bergenhus
fik han ogsaa af Kongen udvirket Tilladelse til at nedbryde de
prægtige Kirker, der hindrede Slottets Forsvar. Man har derfor i
nyere Tid betragtet ham som en fræk «Kirkebryder»; men at han
i denne Henseende kun tog Hensyn til Slottets Sikkerhed, derfor
borger hele hans katholske Sindelag. Da Christian II landede i
Norge, blev Bergenhus ogsaa det faste Punkt, hvorpaa alle
hans Tilhængeres Forsøg paa at sætte sig fast i Vesterlandet
strandede. At Ærkebiskop Olaf sluttede sig til Christian II, havde
E. B. ikke ventet; han udtrykker selv i et Brev sin Forbitrelse
over, at han saaledes var bleven skuffet i sine Forventninger; men
han forstod dog senere atter at komme paa en nogenlunde god
Fod med ham og gjorde ogsaa i den følgende Tid alt for atter
at knytte ham til Danmark.

Farligere blev imidlertid Stillingen i Norge efter Kong Frederiks
Død i April 1533. E. B. havde længe været misfornøjet med
Opholdet i det afsides Bergen. Hans Svigerforældre vare desuden
imidlertid døde; store Godser, Valden i Halland, Mogenstrup og
Ellinge i Skaane, Brunlavg i Norge m. m., vare tilfaldne ham.
Hans Hu stod derfor nu tilbage til Danmark. Han var allerede i
Færd med at aftræde Bergenhus, da Kongens Død hindrede det;
Rigsraadet i Danmark opfordrede ham nu indstændig til at blive i
Norge, hvor Slottet nu skulde holdes til det norske Rigsraads Haand.
Det lykkedes ham ogsaa paa det særlige Rigsmøde, som Ærkebispen
holdt i Norge i Aaret 1533, at sikre sig Besiddelsen af Bergenhus.
Derimod ventede han paa det fælles dansk-norske Møde, som i
Anledning af Kongevalget skulde afholdes i Kjøbenhavn i Juni 1534,
at blive fri for Bergenhus. Med Hustru og Børn sejlede han da
paa denne Tid ad Kjøbenhavn til. Men da var Grevefejden
pludselig udbrudt. I Sundet blev han tagen til Fange af et lybsk
Orlogsskib, og uagtet alle de Forestillinger, der fra forskjellige Sider
gjordes mod denne Opbringelse af det norske Riges Lensmand,
maatte han dog, efter i nogen Tid at haveopholdt sig paa Æresord
i Malmø og paa sine Godser, paa Forlangende indfinde sig i
Lybek. Her nød han stor personlig Frihed, velset som han var
i Staden, navnlig af det ældre katholske Parti; men under de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free