- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
233

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Jørgen, -1601, til Ellinge og Valden - Bille, Jørgen, -1736, Stiftamtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mange Breve til hans Moder med følgende betegnende
Ord: «og haver Jørgen og jeg saa med hverandre,
at drikker han sig drukken, da faar han strax af
et Ris». 1534 gik han i Skole i Malmø og blev her
med flere ansete Adelsmænds Børn i lang Tid holdt
fangen af Byens Borgere. Aaret efter blev han
med sin Broder Hartvig sendt til Leipzig, men da
Forældrene alt i Hjemmet havde gjort den Erfaring,
at J. B. øvede en skadelig Indflydelse paa sin
yngre Broder, blev der draget Omsorg for, at de end
ikke i Udlandet boede sammen. Efter 3 Aars Ophold
i Leipzig kom J. B. hjem med det Vidnesbyrd, at han
ikke egnede sig til fortsat Studeren; han havde da
i nogen Tid tjent ved Fyrsten af Kleves Hof. 1548
var han Hofsinde og deltog i det bekjendte Brudetog
til Sachsen. 1549-52 havde han Gavnø Kloster og fra
1552-57 Bækkeskov Kloster i Forlening. Senere havde
han et Par mindre norske Len og derefter Sølvitsborg
fra 1568-78. Allerede Jomfruerne i Gavnø Kloster
førte Klage over ham, og endnu mere misfornøjede vare
Blekingboerne med hans Lensstyrelse. De klagede over
hans Fogeders Undertrykkelser, og da Klagerne ikke
hjalp, ihjelsloge de Fogederne, saa Kongen maatte
beskikke 4 Adelsmænd til at dømme Parterne imellem
og afhjælpe Misbrugene. Under Krigen gjorde han
Tjeneste og anførte Bønderne fra Villands, Fers og
Gers Herreder paa et Indfald i Sverige, der dog endte
med et større Nederlag for ham. J. B. begravedes 28. Juni
1601 og ligger begraven i Voxstrup Kirke. Han var gift
med Margrethe Nielsdatter Brock, der overlevede ham.

P. v. Moller, Halländska Herregårdar S. 21 ff.

Thiset.

<b>Bille, Jørgen, –1736, Stiftamtmand, var tredje
Søn af Steen B. til Jungetgaard (d. 1739) og Mette
Sehested. Han var i sin Ungdom Søofficer og drev
det til Kommandørkapitajn, men traadte derpaa efter
10 Aars Tjeneste (1703) ud af Søetaten og blev 1733
Konferensraad og 1736 Stiftamtmand i Aalborg, hvor
han døde samme Aar. I 1704, 22. Jan., havde han ægtet
Ide Rodsteen, Datter af Frederik R. til Lengsholm
og Kirstine Beck til Vraa, Elkjær m. m. Med denne
sin Hustru fik han Ellinggaard og meget andet Gods;
hun ligger ligesom ogsaa B. begravet i Ajstrup Kirke
i Aalborg Stift. Som Jorddrot havde B. rig Lejlighed
til at lære Landets, navnlig Jyllands, usle Tilstand
og Befolkningens Elendighed at kjende, og i 1730
forfattede han et Skrift, som indsendtes til høje
vedkommende, i hvilket han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free