- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
240

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Ove, -1555, Biskop - Bille, Peder, -1436, Ærkebiskop, s. Lykke - Bille, Peder, o. 1517-80, til Svanholm og Øster Vallø - Bille, Sophie, 1622-95

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at forpligte sig til ikke at modarbejde den
nye Sagernes Tilstand. Han blev nu forlenet med
Skovkloster paa Livstid, senere med forskjellige
andre Forleninger, ligesom hans Brødre Mogens og
senere Eske overlode ham deres Fædrenegaard Svanholm
paa Livstid. Af Rigsraadet vedblev han, i alt Fald af
Navn, at være Medlem lige til sin Død paa Skovkloster
10. April 1555. Christian III viste personlig den
gamle Hædersmand den sidste Ære, da han nedsattes i
sin Familiegrav i Antvorskov. Han døde æret og agtet
af alle. Den nye evangeliske Superintendent Peder
Palladius udtaler sig saaledes med den største Agtelse
om ham og lader forstaa, at han mod sit Livs Aften
med oprigtig Kristentro sluttede sig til Evangeliet.

Nye Danske Mag. I, 193 ff. II, 147 ff.
Danske Mag. 3. R. I, 163 ff. Rørdam, Hist. Kildeskrifter I.
Illustr. Tid. XIX, Nr. 986.

A. Heise.

Bille, Peder, —1436, Ærkebiskop, s. Lykke.

Bille, Peder, o. 1517—80, til Svanholm og Øster
Vallø, en af de mere fremtrædende Rigsraader under
Frederik II, Søn af Ovenstaaende Eske B., fik ligesom
Birgitte Gjøe og andre sin første Undervisning i
Ring Kloster af Nonnen Mette Ovesdatter og var da
temmelig svagelig og tungnem, kom senere i Huset dels
hos Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz til Vallø og Fru
Ide Munk, med hvis Datter Birgitte han senere blev
trolovet (gift 1548), dels hos sin Mormoder Anne Rud
(d. 1533) og til sidst hos Hr. Mogens Gyldenstjerne
paa Malmøhus; sendtes 1536 til Landgrev Philip af
Hessens Hof; 1547 Lensmand paa Helsingborg, 1548—54
Stiftslensmand i Aarhus, 1554—55 paa Holbækgaard, 1556
tillige forlenet med Tureby og samme Aar Rigsraad,
1558—59 i diplomatisk Sendelse til Lifland og Rusland,
1561—66 forlenet med Roskildegaard og Stiftslensmand
i Sjælland, 1559 tillige Arkelimester; deltog 1562
i Underhandlingerne med Sverige og andre Magter,
ledsagede ved Syvaarskrigens Udbrud 1563 Frederik
II til Elfsborgs Erobring, var 1564 tillige med
sin Svoger Steen Rosensparre Kommissarius hos Grev
Günther af Schwarzburg; blev i Foraaret 1565 tillige
med flere Raader fangen af de oprørske Landsknægte i
Ystad, blev derpaa atter med sin Svoger Krigskommissær
hos Daniel Rantzau og skildrer i sine Indberetninger
og Breve fra denne Tid med levende Farver den store
Nød og Elendighed, der herskede i Hæren, og den
oprørske Tone hos de tyske Lejetropper, saa man
endogsaa tænkte paa at afskedige Daniel Rantzau,
lige før Sejren ved Svarteraa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free