- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
244

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Steen, 1565-1629 - Bille, Steen Andersen, 1624-98, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jæmteland, hvortil 1604 ogsaa føjedes Romsdalen. Men
han synes at have haft mere Anlæg for boglig Syssel
end for praktisk Virksomhed. Han kunde derfor heller
ikke magte de vanskelige Forhold i sine udstrakte
Len, især under Kalmarkrigen, og det tilskrives hans
Mangel paa Mod og Omsigt, at et skotsk Hjælpekorps
under Oberst Mönnickhofen uden Modstand kunde lande
i Størdalen og der fra igjennem Hærjedalen naa ind
i Sverige. Paa Herredagen i Kjøbenhavn 1613 blev
han derfor dragen til Ansvar for sine Forsømmelser
og dømt til at stande Kongen til Rette. I Følge
en Beretning, som skyldes Slange, blev han dømt
til 3 Aars Landflygtighed, og da han desuagtet
hemmelig opholdt sig i Jylland, blev han hensat
i Statsfængsel paa Dragsholm, hvor han tilbragte
en lang Aarrække. Men denne Beretning er urigtig
og fremkaldt ved en Forvexling med en fjærn fynsk
Slægtning, Steen Mogensen Bille, der fik denne
Straf for Voldsgjerninger, han havde øvet mod sin
nærmeste Slægt. 1619 dedicerede den bekjendte Læge
Casp. Bartholin et af sine Skrifter til «sin Velynder»
S. B., hvem han nævner som «den danske Ulysses»
og som «den utrættelige Naturforsker», Udtryk, han
dog vist næppe vilde have brugt under de ovennævnte
Forhold. S. B. boede til sin Død paa Billesholm. Det
er derfor sandsynligt, at Kongen har ladet Naade
gaa for Ret og idømt ham en stor Pengebøde, og at
han for at kunne udrede den har maattet sætte sig
i en betydelig Gjæld. Hans økonomiske Kaar vare i
hans sidste Aar saa slette, at han maatte pantsætte
alt, hvad han ejede, det meste dog til sin Søn,
Jens B. Iblandt det pantsatte var ogsaa en, som
det synes, betydelig Bogsamling, der efter hans Død
blev Gjenstand for en vidtløftig Retssag. Han døde i
Okt. 1629, og hans Slægt gik fra Arv og Gjæld. Af
hans 4 Børn bleve de 3 gifte; hans Slægtlinje uddøde i det
18. Aarhundrede. S. B. nævnes som Salmedigter. I Karen
Brahes Bibliothek i Odense findes en Samling Salmer
og aandelige Sange (Nr. 257, 4to), mest Oversættelser
af Davids Salmer, der tillægges ham og passe godt
til hans forladte og fortrykte Stilling. Af disse er
Salmen: «Jeg raaber fast, o Herre» optagen i Salmebog
for Kirke- og Husandagt (Nr. 424).

Brandt og Helveg, Dansk Psalmedigtning I, Nr. 278-84 og S. 30.

S. M. Gjellerup.

Bille, Steen Andersen, 1624-98, Officer, er en Søn
af ovfr. nævnte Anders Steensen B. til Raabelev og Rosendal
(d. 1634) og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free