- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
256

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Steen Andersen, 1797-1883, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gjenoprettelse forfremmedes han til Kommandør (1852)
og samme Aar til Kontreadmiral.

Med Krigens Afslutning var B.s Færd paa Søen
ogsaa afsluttet. Om hans Mod, Sømandsdygtighed,
Energi og Begavelse hersker der kun én Mening;
derimod kan det ikke nægtes, at han, netop i
Kraft af disse Egenskaber, undertiden optraadte
lidt strængt over for underordnede. Hans Færd paa
Søen ophørte altsaa, men dermed ingenlunde hans
Virksomhed. Efter Indførelsen af den frie Forfatning
førte hans livlige Aand og den Anseelse, hvori han
stod, ham snart ind paa Politikken, og 27. Jan. 1852
traadte han som Marineminister ind i det Bluhmeske
Ministerium og forblev i denne Stilling, efter at
Ørsted havde overtaget Regeringens Ledelse, indtil
12. Dec. 1854. Paa Grund af nogle Søudrustninger, han
i 1854, medens Vestmagterne krigedes mod Rusland,
havde ladet foretage uden Rigsdagens Samtykke,
sattes han under Rigsretsanklage, men frifandtes
1856 tillige med hele det øvrige Ministerium. 1852
blev B. Medlem af Folketinget som Repræsentant for
Kjøbenhavns 8. Kreds, men Aaret efter stillede han
sig ikke til Gjenvalg. Derimod overtog han atter
24. Febr. 1860 Marineminister-Portefeuillen i det
Hallske Ministerium, der dannedes 1860, og forblev
i dette indtil 31. Dec. 1863. Om hans Forvaltning
af Marinens Anliggender kan det her siges, at han
stedse lagde en varm Interesse og et klart Blik
for Dagen, hvilket paa et Tidspunkt, da alt det
gamle kasseredes for at erstattes af nyt og uprøvet
(Dampskibe, Panserskibe, riflede Kanoner o. m. a.),
var saa meget vanskeligere at tilegne sig; men han
erhvervede sig ogsaa en Del Modstandere i Tingene,
navnlig blandt det liberale Parti, der ikke saa villig
bøjede sig for hans Tro paa Nødvendigheden af vort
Søforsvars kraftige Udvikling.

Efter at være afgaaet som Minister var B. en Tid lang
Flaadeinspektør og Chef for Søofficerskorpset; i 1864
tillagdes der ham Viceadmirals Karakter. I Foraaret
1868 tog han selv sin Afsked af Statstjenesten
og tillagdes da Rang med Gehejmestatsministre.

Som et mærkeligt Tegn paa den Aands- og
Legemsfriskhed, B. endnu i sin højere Alder besad,
bør det endnu anføres, at han i 1864 paa Opfordring
af daværende Konseilspræsident Monrad foretog en
Rejse til Kina som Regeringens befuldmægtigede til
at ratificere Handelstraktaten med dette Land. Sine
Indtryk fra denne Tur har han samlet og beskrevet i en
1865 udkommen særskilt Bog: «Min Rejse til Kina». Lige
indtil sin Død vedblev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free