- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
267

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bindesbøll, Michael Gottlieb Birckner, 1800-56, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stil, rummende 1500 Tilskuere», som han for øvrigt
først fik indleveret 1847, da Aarene 1839-47
benyttedes til Opførelsen af Thorvaldsens Musæum og
en Del private Arbejder. Han var imidlertid blevet
udnævnt til Bygningsinspektør i Holsten, tiltraadte
Embedet 1847, blev 1849 Bygningsinspektør i Jylland
med Bopæl i Aarhus og endelig 1851 i Kjøbenhavn. Han
blev titulær Professor 1853 og Professor ved Akademiet
1856. Han døde 14. Juli 1856. Han blev 1845 gift med
Andrea Frederikke Andersen, med hvem han fik en Søn –
Arkitekt Thorvald B. – og to Døtre. Hun var en Datter
af Seminarielærer Rasm. A.

Thorvaldsens Musæum er B.s Hovedværk og
det selvstændigste moderne Bygningsværk i
Danmark. B. havde allerede i Rom gjort Skitser
dertil efter Samraad med Thorvaldsen, og det er
af stor Interesse i Kunstakademiets Samling af B.s
arkitektoniske Udkast at iagttage, hvorledes Tanken
stadig udvikles fra et almindeligt græsk Tempelanlæg
til den originale Bygning, Kjøbenhavn er saa lykkeligt
at eje, enestaaende i sin storslaaede Simpelhed og
i sin geniale Løsning af den vanskelige Opgave at
være et Monument over Kunstnerens Grav og samtidig
et Musæum for hans Værker. Stilen er ren græsk,
Opfattelsen i høj Grad personlig; der er ikke set
gjennem fremmede Briller, men Aaringers ihærdige
Studier af den græske Bygningskunsts forskjelligartede
Værker have saaledes befrugtet Kunstnerens Fantasi
og Tankegang, at han har følt sig som hjemme i det
fremmede Land og har formaaet at tale det fremmede
Sprog som en indfødt. Kun skulde Bygningen ikke
ligge i Kjøbenhavn med sin Baggrund af tung, skyet
Himmel og skumle, farveløse Huse og Slotsdele. I
selve Grækenland hører den til, med den kraftige
blaa Himmel over sig, med de fjærne hentonende Bjærge
til Baggrund, omgivet af pragtfulde, graalig-grønne,
storbladede Planter og belyst af den hvidligglitrende,
blændende Sol. Der vilde dens harmoniske Farver komme
til deres egentlige Ret, der vilde Overgangen fra
Dagens Larm og Arbejde til Dødens Stilhed og Fred være
af langt mere betagende Virkning end her i det taagede
Norden. Det arkitektonisk nye ved Thorvaldsens Musæum
er i første Række Farvens Anvendelse; B. har her set
adskillig videre ind i Fremtiden end hans Samtid,
og netop denne Forstaaelse af Farven som en Magt i
Bygningskunsten viser bedst, hvor dybt han var trængt
ind i den antike Kunstfølelse. I Lofternes og Gulvenes
Komposition er der en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free