- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
282

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birch, Andreas, 1758-1829, Biskop - Birch, Carl Christian Laurentius, 1753-1808, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Under sit Ophold i Roskilde offentliggjorde B. en Del
af sine Samlinger til det nye Testaments Textkritik,
i det han i smaa Oktavudgaver fremlagde Varianterne
til Apostlenes Gjerninger, de nytestamentlige Breve og
Johannes’ Aabenbaring. (Om de af ham benyttede Codices
se C. R. Gregory, Prolegomena til Tischendorfs Editio
8. major, Lipsiæ 1884, S. 252 ff.) Det Materiale,
som hans Flid havde bragt til Veje, kom derved senere
gjennem Joh. Jak. Griesbachs Udgaver den bibelske
Textkritik til gode, og selv om Danmark gik glip af
Æren for en hel ny Textudgave med et fuldstændigt
kritisk Apparat, har Indledningsvidenskaben
(jvfr. E. Reuss, Die Geschichte der heil. Schriften
neuen Testaments, 4. Ausg., Braunschw. 1864, S. 424)
dog ikke glemt, at danske Videnskabsmænd «ere gaaede
i Spidsen med Hensyn til nye Samlinger, der sigtede
til at berige det textkritiske Apparat». Ogsaa for
et andet lignende Arbejde fra hans Ophold i Roskilde
staar Videnskaben i Gjæld til B. Der samlede han
nemlig ogsaa et Tillæg til Fabricius’ berømte Udgave
af de nytestamentlige Apokryfer (1804). (Om dette
Tillæg se: C. de Tischendorf, Evangelia apocrypha,
ed. 2., Lipsiæ 1876, S. XV.)

I Aaret 1803 blev B. udnævnt til Biskop over Laalands
og Falsters Stift, der ved en kgl. Anordning af
30. Dec. s. A. var blevet udskilt fra Fyns Stift,
og Christi Himmelfartsdag 1804 blev han bispeviet i
Frue Kirke af Balle sammen med Nordal Brun og ikke
mindre end 3 andre Bisper. Allerede i 1805 blev
han imidlertid kaldet til Bispestolen i Aarhus,
som han beklædte med stor Nidkjærhed i 24 Aar indtil
sin Død, 25. Okt. 1829; i den sidste Tid var han dog
ved legemlig Skrøbelighed hindret i at visitere i sit
Stift. 1817 var han bleven Kommandør af Danebrog. Hans
Enke døde 1839.

Fallesen, Theol. Maanedsskr. 1804. Møller, Nyt
theol. Bibl. XVIII. Dsk. Literaturblad 1829, S. 787 ff. Erslew, Forf. Lex. Molbech, Hist. Aarbøger III. J. L. Hug, Einleitung in die Schriften des neuen
Testaments, 3. Aufl., Stuttgart 1826, I, 343 ff.

Fr. Nielsen.

Birch, Carl Christian Laurentius, 1753-1808, Præst.
Han blev født i Kjøbenhavn 15. Febr. 1753 og
var en ældre Eroder til den ovfr. omtalte Biskop
Andreas B. I Aaret 1769 blev han Student og 3 Aar
efter theologisk Kandidat. 1773 blev han Dekanus ved
Kommunitetet, 1775 Sognepræst for Brahetrolleborg og
Krarup Menigheder i Fyn, og efter at have virket der i
25 Aar blev han kaldet til Sognepræst i Assens, hvor
han døde 25. April 1808, «almindelig agtet baade som
Sjælesørger og Omgangsven». Foruden nogle opbyggelige
Skrifter har han skrevet en latinsk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free