Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bircherod, Jens, 1658-1708, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B. ved denne Tid forfattet et Skrift om det danske
Riges Vaaben («De insignibus regni Daniæ»). Men
heller ikke dette fik han udgivet. I Følge Udtalelser
af en af hans samtidige synes det at være blevet
holdt tilbage af politiske Hensyn. Haandskriftet
forærede han til Resen, som optog det i sit
Bibliothek. B., der en Tid lang forestod en Afdeling
af Universitetsbibliotheket, havde ligesom Resen
følt, hvor slet denne Samling var udstyret i visse
Fag. Medens den var vel forsynet med theologiske,
medicinske og almindelige filosofiske Skrifter,
savnede de studerende i høj Grad Skrifter,
der henhørte til nordisk Historie, især nordisk
Lovkyndighed og Antikviteter. For at afhjælpe
dette Savn havde Resen med utrættelig Flid og stor
Bekostning i Løbet af 26 Aar samlet et Bibliothek, der
særlig omfattede nordisk Historie og Litteratur. Det
skulde efter hans Død tilfalde Universitetet,
og den første Afdeling af Katalogen over denne
Samling udkom 1685. En Del af dette Arbejde skyldes
vistnok B. Resen havde desuden overdraget ham at
udarbejde et litterærhistorisk Navneregister dertil,
men det udkom først flere Aar efter Resens Død og
føjedes som Tillæg til Katalogen. Da B. 1685 udgav
sin Disputats om Nordboernes Handel paa Alexandria
(«Arctos Alexandriæ sive de prisco Septentrionalium
in urbe illa mercatu»), fik man Indtrykket af det
Resenske Bibliotheks Betydning. I Modsætning til de
tidligere aandløse og tørre Disputatser mødte man her
et Arbejde, der ikke blot byggede paa et omfattende
Kildestudium, men ogsaa med Hensyn til sit Anlæg og
sin livlige Fremstillingsform naaede langt ud over,
hvad der tidligere var ydet.
Efter den Udvikling, B. havde gjennemgaaet, maatte
han have gode Forudsætninger for at kunne være
Vejleder for de unge studerende, og hans Virksomhed
som Regensprovst (1684-88) var derfor ogsaa af stor
Betydning. Da han overtog dette Embede, havde han
mange Vanskeligheder at overvinde. Regensen var ussel
og forfalden og kunde næppe yde nogen passende Bolig
for Alumnerne, hvis Tal ogsaa var svundet betydelig
ind. Han indgav et Forslag til Bygningens Fornyelse,
men det lod sig ikke gjennemføre. Derimod lykkedes
det ham at gjenoprette Tugt og Orden der inde,
ligesom han ogsaa pustede nyt Liv i de videnskabelige
Øvelser. Foruden de sædvanlige Disputerøvelser skulde
der i Følge Fundatsen holdes Deklamationsøvelser
(rhetoriske Øvelser), ved hvilke to Alumner ad Gangen
optraadte som Talere og henholdsvis forsvarede og
angreb den samme Sag. Æmnerne vare i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
