Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bissen, Herman Vilhelm, 1798-1868, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end udførte. Derimod har han forstaaet i det
psykologiske gjennemgaaende at karakterisere
Forskjellen mellem de to Oldtidsfolk. Og hvad der
kaster Glans over det hele, er den poetiske Styrke
og Inderlighed, hvormed flere af Motiverne, især de
tragiske, ere grebne, det dybe Blik ind i en stærkt
bevæget Sjæl. Figuren af Ingeborg, der stirrer paa
Ringen, som Hjalmar har sendt hende i sin Dødsstund,
hører til de ypperste Værker af nordisk Kunst.
Andre store Foretagender havde han taget i Arv
efter Thorvaldsen: 3 af de kolossale Statuer ved
Portalet paa Christiansborg, Victoria paa Kvadrigaen
over Thorvaldsens Musæum. Efter Thorvaldsens Død
blev B. hans kunstneriske Executor testamenti
og ledede senere Udførelsen af hans Værker i
Marmor. Ogsaa gjennem hans egen Produktion vedblev
der at gaa en Thorvaldsensk Strømning, dertil kan
bl. a. henregnes de smukke Figurer af Nymfen, der
sætter sin Haarfletning, og Hylas, udførte kort efter
et Ophold i Rom 1841-42, og et Par Amorfigurer. Mere
ejendommelige for B. er en Række unge Skikkelser,
der ere fremgaaede af hans Indtryk af det sydlandske
Folkeliv i den ham saa kjære italienske Natur, men paa
antik Vis fremstillede nøgne: en Dreng, som fisker,
en lille Tiggerdreng, og langt senere (o. 1862) en
skjøn Statue af en Hyrdedreng, som staar drømmende,
med sin Stav lagt paa tværs over Nakken og Hænderne
hvilende over den; desuden nogle Figurer af badende
Piger. Og endnu mere ejendommelig Bissenske, og slet
ikke Thorvaldsenske, er en Række betydningsfulde
Statuer fra Halvtredserne af Skikkelser fra den græske
Poesi, alle karakteriserede ved et indre lidelsesfuldt
Oprør, en mægtig Sjælekamp – Orestes, der flygter for
Furierne, som han ser rejse sig fra Moderens Blod;
Philoktet i hans ensomme Kvaler paa Lemnos; Achilles,
siddende paa Havstranden i Harme og Fortørnelse
over den røvede Briseis. Til slige Motiver af en
mandig Pathos havde B. mere indre Kald end til dem,
hvor det gjaldt orn at udtrykke en ophøjet olympisk
Klarhed (Apollon og Athene i Universitetets Forhal,
modellerede i Midten af Fyrrerne). De kirkelige og
bibelske Æmner trængtes mere tilbage i hans Kunst,
skjønt han ikke afviste dem; Fremstillingen af Moses
som Lovgiver (Statuen uden for Frue Kirke, 1853)
var en Opgave, som laa godt for ham.
Vi have allerede fulgt hans Virksomhed delvis langt
frem i Tiden. Men imidlertid var der omkring Aaret
1848 hurtig foregaaet store Forandringer i hans
personlige, huslige og kunstneriske Liv. Hans Helbred,
der hidtil havde været svag, blev efter et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
