Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bissen, Herman Vilhelm, 1798-1868, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Par Vandkure i Gräfenberg, 1846 og 47, stærk
og paalidelig, dermed kom ny Friskhed og
Arbejdskraft. 1850 mistede han sin Hustru; 2 Aar
senere giftede han sig paa ny (med Marie Cathrine
Sonne). De store politiske Begivenheder vakte nye
Følelser til et stærkt Liv hos ham, saa meget mere
som han i Følge sin Fødsel og sine Barndomsminder
følte sig personlig delagtig i Striden om den danske
Nationalitet i Slesvig. Tidligere havde han arbejdet
meget for tyske Kunstelskere, især for de store
Pengemænd i Altona, Bauer og Donner: dermed var det
nu forbi; men til Gjengjæld fik han fra det danske
Folks Side, gjennem Nationalsubskriptioner, en stor
Række nye og betydningsfulde Opgaver at løse. Og
med hele Kunsten i Danmark var der foregaaet store
Forandringer: den blev mere og mere baaret af en
Aand, der var ganske forskjellig fra den, som havde
baaret Thorvaldsens. Malerne havde begyndt at studere
Hjemmets Natur- og Folkeliv paa første Haand; B.s Ven
Høyen forkyndte i Taler og Samtaler, at Kunstens Liv
maatte udgaa fra det nationale Liv. Saaledes danne B.s
sidste 20 Aar en klart begrænset Periode i hans Liv
og uden Tvivl den mærkeligste. Efter Thorvaldsens Død
stod han som Danmarks ypperste Billedhugger, udrustet
med stor Avtoritet. Han slap ikke sin Fortids Traade,
men han fulgte dem med mere personlig og selvstændig
Frihed. Og han begyndte, efter at have fyldt 50 Aar,
nye Traade.
Folkets Stolthed og Glæde over Sejren ved Fredericia
førte strax til Tanken om et Sejrsmonument. Jerichau
og B. gjorde hver sin Skitse: Jerichau en Thor,
B. den danske Landsoldat, og B.s blev foretrukket
med stor Stemmeflerhed (17. Juni 1850). Det var en
Mærkedag i vor Kunsts Historie: Billedhuggerkunsten
havde stillet sig i et helt nyt Forhold til sin
Opgave og til Nationen. B.s Landsoldat sætter Foden
paa den erobrede Mørser, svinger sin Bøgegren med en
stor, mandig Glæde og raaber sit Hurra af et rigtig
fuldt og stærkt Vejr fra Lungerne. Fra de ophøjede
og fjærne Forestillinger var Kunsten traadt ned paa
Hjemmets jævne Grund og havde fremstillet en Mand fra
de meniges Række. I Steden for ideal Nøgenhed eller
frit plastisk Klædebon havde den taget til Takke med
Soldatermunduren, knappet om Legemet som en grov,
smaafoldet Skede; men denne Dragt var den virkelige,
og det var Virkeligheden, man vilde ære. Vilde Kunsten
leve Folkets Liv, saa maatte den ikke vrage dets
Grovbrød, om det end til en Overgang smagte ilde. I
samme Aand, om end i en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
