Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielke, Christoffer, 1654-1704, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev han Generaladjudant hos Feltmarskal Roy de
Rochefoucauld, der var kommanderende General i dansk
Tjeneste over Hæren i Holsten under Stridighederne
med Holsten-Gottorp 1683-84, og allerede 1684
blev den unge Mand Oberst i Rytteriet. Kort efter,
26. Dec. s. A., blev han gift med Louise Charlotte
af Aldenburg (f. 3. Febr. 1664), en Datter af Grev
Anton af Aldenburg (s. I, 174 ff.) og Augusta
v. Wittgenstein; han kom derved i Slægt med den
mægtige Ulr. Fr. Gyldenløve og blev endnu mere vel
set ved Hoffet, end han allerede tidligere var. Det
undrer da heller ikke, at han 1685 blev Hauptmann
i Drabantgarden, og da dette Korps Aaret efter blev
samlet til et Kompagni, blev han Chef for dette. Fra
1690-93 var han tillige Chef for 2. søndenfjældske
Regiment i Norge, men han har næppe opholdt sig meget
ved dette, da han i disse Aar færdedes i Udlandet. I
1691 var han i Paris som en Slags personel Adjudant
hos den unge Christian Gyldenløve, Kongens uægte
Søn, der foreløbig som Volontær skulde indtræde
i den franske Hær. B. var fortrinlig skikket til
at være Mentor for den unge Kongesøn; han var
ikke blot en tapper Soldat, men han var ogsaa en
efter den Tids Forhold særdeles kyndig og dannet
Officer. Efter at være forestillet for Ludvig XIV
rejste han til Flandern og fulgte med Gyldenløve
Aarets Kampagne. I Nov. begav han sig til Sachsen
for at overbringe Kurfyrst Frederik August Kongens
Lykønskning i Anledning af Tronskiftet. I Foraaret
1692 ledsagede han atter Gyldenløve til Flandern og
overværede med ham og mange andre danske Officerer
Namurs Belejring. Hans Dygtighed og hans udprægede
Sympathi for Frankrig skaffede ham mange Venner i den
franske Hær, hvor man gjentagne Gange søgte at formaa
ham til at tage fast Tjeneste. Han afslog imidlertid
alle Tilbud, da han nærede et ikke ugrundet Haab om,
at man ogsaa hjemme vilde vide at paaskjønne hans
Fortjenester. Efter Namurs Erobring ledsagede han
Hovedhæren og kæmpede ved Stenkerque med saa stor
Berømmelse, at han fremhævedes i Marskallen af
Luxembourgs Rapport. Kort efter Slaget forlod han
Hæren for at bringe Ludvig XIV Kongens Lykønskning
i Anledning af Namurs Indtagelse. Han blev modtaget
ved Hoffet med stor Udmærkelse, Kongen skjænkede ham
en kostbar Gulddaase og ledsagede Gaven med smigrende
Ord.
Ved sin Hjemkomst indløste Kongen sit Løfte til ham og
udnævnte ham til Chef for Prins Christians Regiment,
i det han samtidig fik Tilladelse til foreløbig at
forblive som Chef for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
