Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielke, Henrik, 1615-83, Rigsadmiral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maanedlige Ventepenge først til Holland, hvor han
nogle Uger opvartede Corfits Ulfeldt, som var der som
dansk Gesandt, og siden til den kejserlige Feltmarskal
Melander i Westfalen, hos hvem han en Tid var som
frivillig. 1648 var han atter hjemme i Danmark og blev
i dette Aar forlenet med Island, til hvilken Ø han
dog kun kom ved enkelte Lejligheder; i Nov. blev han
slaaet til Ridder. Han havde ogsaa været tilstede ved
Frederik IIFs Hylding i Christiania i Avg.; det var
her kommet til et Sammenstød mellem ham og Hannibal
Sehested; en Duel mellem dem forhindredes ved Kongens
Mellemkomst. Dog synes Hannibal Sehested ogsaa efter
denne Strid at have interesseret sig for ham; det var
imod hans Ønske, at Rigsraadet 1650 satte igjennem,
at B. mistede den ham tidligere tilstaaede maanedlige
Pension af 200 Rdl.
Det varede imidlertid ikke længe, inden
B. forlod sin hidtidige Løbebane til Lands og blev
Søofficer. Allerede i Avg. 1653 træffes han som Chef
for en Eskadre, som under Krigen mellem Nederlandene
og England skulde krydse i Sundet, og som i Sept. fik
Ordre til at konvoiere en Del hollandske Koffardiskibe
til Skagen; hans Flagskib var det fra Christian
IV’s Kamp bekjendte «Trefoldighed». 1654 sendtes
han til Island for at vaage over Fiskeriet der. I
Febr. 1657, da det saa ud til Krig, bestemtes det,
at han skulde kommandere Flaaden den forestaaende
Sommer; han udnævntes til Rigens Viceadmiral og
blev nogen Tid efter Medlem af Admiralitetet. Under
Krigen tilfaldt der ham nu forskjellige ansvarsfulde
Hverv. I Slutningen af Juni stak han, med sit Flag
hejst paa «Trefoldighed», i Søen med Hovedflaaden;
Kongen var med om Bord, og Hensigten var at forhindre
Carl Gustav fra at gaa til Søs fra Preussen, men da
Flaaden kom for Danzig, viste det sig, at den svenske
Konge var paa Marche gjennem Pommern. Flaaden vendte
derfor om, landsatte Frederik III i Skaane og forblev
selv i Østersøen. Rygen og de nærmest liggende Øer
brandskattedes; til en alvorlig Landgang savnedes
der dog tilstrækkelige Tropper, og B. var misfornøjet
med de ombordværende Sjællændere og Laaliker og
ønskede Nordmænd eller Jyder i Steden. Imidlertid
var den svenske Hovedflaade under Admiral Clas
Bjelkenstjerna løben ud; B. trak sig derfor nord paa,
forstærkede sig med en Del Skibe under Niels Juel og
mødte derpaa Fjenden 13. Sept. ved Falsterbo. Efter
en haardnakket Kamp søgte den svenske Flaade ind til
Wismar; den danske gik til Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
