- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
333

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielke, Jens, 1580-1659, Norges Riges Kansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Leipzig, Leiden og flere andre Steder. Allerede paa
denne Rejse, hvor han for øvrigt bl. a. studerede
Medicin og lagde sig efter Prosodi, skrev han et
«compendium 4 monarchiarum» og nogle «compendia
gratulatoria». Ved sin Tilbagekomst fra Udlandet
fik han 20. Febr. 1605 Ansættelse i danske Kancelli
og stod der som Sekretær til 20. Jan. 1609. I denne
Tid var ham overdraget Aktoratet i Sagen mod Jørgen
Dyb vad 1607. Han fortsatte ogsaa i Kjøbenhavn
sin Beskæftigelse med digteriske Arbejder og skrev
en rimet «Relation om Grønland» i Anledning af de
da paagaaende Expeditioner til Gjenopdagelsen af
dette Land, fremdeles en rimet Undersøgelse om den
hensigtsmæssigste Anvendelse af Pladsen ved Kongens
nye Bygninger paa Slotsholmen og nogle nu tabte
Salmer. Da han var traadt ud af Kancelliet for at
bosætte sig i Norge, ledsagede han først Kansleren
Christian Friis til Raadsmødet i Horsens, der holdtes
i de sidste Dage af Jan. 1609, hovedsagelig for at
forhandle om, hvad der skulde gjøres for at møde
Svenskernes stadige Forsøg paa at trænge sig ind i
Nordland og Finmarken. J. B. medbragte fra Horsens til
Norge de der udfærdigede Breve til Befalingsmændene
over de nordligste Len; ved sin Hjemkomst til Østraat
afholdt han Skifte med Moder og Søster efter sin i
1603 afdøde Fader og overtog nu Østraat, hvortil han
allerede i Forvejen havde skrevet sig. I 1610 ægtede
han Sophie Brockenhuus (d. 1656), Datter af Henrik
B. til Eline og Fru Dorthe Juel. Med sin Hustru
fik han Sædegaardene Eline (Elingaard) og Sande i
Smaalenene, Hovinsholm paa Hedemarken og Kanestrøm
paa Nordmøre samt Odelsret til Evje i Smaalenene, som
han senere indløste, og han var saaledes allerede nu,
bortset fra hvad han senere kunde faa efter Moderen,
en af Norges rigeste Adelsmænd. Senere erhvervede han,
dels ved Arv, dels ved Kjøb, Sædegaardene Storfosen
og Tøndel i Nærheden af Østraat, Holden paa Nordmøre,
Hatteberg og Mel (nu Rosendal) i Søndhordland, hvilke
han solgte i 1642, Skridshol paa Hedemarken, Tøj en
ved Christiania, Kjølberg, Veden og Herrebrøden i
Smaalenene. Hans Besiddelser vare spredte over hele
Norge, fra Christiania Fjord til Nordkap, og han
var ved sin Død ubestridelig sit Hjemlands største
Godsejer. 1611 modtog han sin første Forlening,
Rejns Kloster ved Throndhjem. Da Kalmarkrigen udbrød
i 1611, fik J. B. i Forening med Befalingsmanden
over Throndhjems Len, Steen Bille, Overledelsen af
de Krigsforanstaltninger, der i det nordenfjældske
Norge skulde træffes mod Sverige, og i Steen Billes
Sygdomsforfald rykkede han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free