- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
335

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielke, Jens, 1580-1659, Norges Riges Kansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lader sig ikke altid afgjøre; men uagtet der i mange
Tilfælde kun er kommet lidet ud deraf, kan man i
alt Fald ikke nægte ham den Ros at have været en
ivrig og nidkjær Embedsmand. Foruden at besørge
de Forretninger, der medførtes ved hans Embeder
som Lensherre og Kansler, mødte han stadig paa
Herredage og Stændermøder, hvor han gjentagne Gange
var kgl. Kommissarius. Han har ogsaa ved enkelte
Lejligheder ført Ordet for de forsamlede norske
Stænder og derved haft Anledning til – efter Tidens
Lejlighed – at spille en politisk Rolle, for saa vidt
han optraadte som Talsmand for den af Kongehuset
yndede Theori, at dette besad den norske Krone i
Følge Arveret, ikke gjennem det danske Rigsraads
Overdragelse. Ligesom han altid var meget nøjeseende
med at bevare sine egne Rettigheder som adelig
Godsejer, kæmpede han ogsaa ved alle Lejligheder for
sine Standsfæller. Den norske Adels Forrettigheder
fandt i ham en varm Talsmand lige fra det første
Øjeblik, han i 1609 var kommen tilbage til Norge, og
det hørte til hans kjæreste Arbejder at sysle med
disse Privilegier, om hvilke han ogsaa har udarbejdet
Betænkninger og Forestillinger.

J. B. beskæftigede sig meget med Tanken paa
en omfattende Revision af den norske Lovbog,
men uden at en saadan kom i Stand i hans
Levetid. Derimod har han oftere haft sin Andel
i nye Lovgivningsarbejder. Dertil høre – foruden
de ovenfor omtalte Forordninger – de 3 af 1636,
der tilsigtede at indføre en endelig og billig
Ordning af de to Afgifter paa Fiskerierne, der gik
under Navn af Landslod og Fisketiende, i Stavanger,
Bergenhus og Throndhjems Len, og som tillige frigave
Handelen paa de almindelige norske Sildefjorde med
Salt, Korn og Tøndetræ for alle Kongens Undersaatter
i begge Riger. Men da denne liberale Foranstaltning
paa en meget følelig Maade krænkede de privilegerede
Kjøbstadsborgere, vakte den en Storm fra Throndhjems
Borgerskab, der fandt en mægtig Hjælper i Lensherren,
Oluf Parsberg til Jernit. Da Forordningerne et Par
Maaneder senere sattes ud af Kraft, forsøgte J. B. at
redde sin Sag ved at indgive til Kongen 3 Apologier
om Landslodden, men uden at han derved udrettede
noget. Da han allerede i 1628 havde erhvervet en
særegen Bevilling for Østraat og Storfosen vedkommende
de nævnte Afgifter, var hans personlige Interesse
ved denne Anledning en rent underordnet.

I 1628 deltog J. B. med Jens Juel i de Beregninger,
der vare nødvendige, forinden man kunde begynde at
pantsætte det norske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free