Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielke, Jørgen, 1621-96, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henrik, Ove og Jørgen Bielke som tilhørende de
misfornøjede i Danmark, der vilde omstyrte den nye
Statsorden. Alle 3 Brødre sade vistnok til Doms over
Ulfeldt, men det er ikke sikkert, at det lykkedes
dem ganske at fjærne al Mistro hos den mistænksomme
Regering. Hannibal Sehested og de, som med ham styrede
Rentekammeret, synes at have været J. B.s Uvenner. Den
indflydelsesrige Peter Bülche og hans Søn Titus søgte
i 1667 at sværte ham hos Kongen i Anledning af hans
Forhold med Hensyn til Flækkerø og Christianssands
Befæstning.
Efter Tronskiftet 1670 kaldtes han til ny Virksomhed
og Deltagelse i de Reformer, som vare paa Bane i
Christian V’s første Dage. Sammen med Statholder
U. F. Gyldenløve afgav han (1670) en Betænkning
angaaende Norges Inddeling og Administration,
derunder ogsaa om Ophævelse af unødige Embeder,
om Landets Defension og Statsindtægter samt
om Handelens og Søfartens Befordring (trykt i
«Meddel, fra d. norske Rigsarkiv» I). Paa samme
Tid var han Medlem af en Kommission, som skulde
afgive Betænkning om Militsen og Fæstningerne i
Danmark. Gjennem Gyldenløve og Schumacher fik han
Tilbud om at være Generallieutenant over Militsen
i Norge (under Gyldenløve, som forenede den højeste
civile og militære Myndighed i Landet), men han
svarede, at han helst vilde være der, hvor han kunde
gjøre Kongen bedst Tjeneste, og under Kongens egen
Kommando; han holdt stadig fast ved den Fordring,
at han skulde betragtes som den højeste Militær i
begge Riger næst efter Feltherre Hans Schack. Denne
Vægring paadrog ham Gyldenløves Uvilje, og denne
Uvilje var efter B.s egen Mening Grunden til, at han
ikke blev brugt i den Skaanske Krig. I Maj 1670, da
der var Tale om, at Gyldenløve skulde faa en anden
Stilling, gik der ogsaa Rygte om, at B. skulde blive
Vicestatholder og kommanderende General i Norge;
men en gammel Mistanke til ham og hans Broder Henrik
synes ved denne Lejlighed at være vaagnet, og det
varede ikke længe, inden de omtaltes som hørende til
det «Ulfeldtske Parti». B. havde imidlertid en mægtig
Velynder i Griffenfeld, hos hvem hans begavede Hustru,
der omfattede Griffenfeld med sværmerisk Beundring
og Kjærlighed, havde stor Indflydelse. I 1672 fik
B. af Kongen Brev paa 2000 Rdl. aarlig i Besolding og
2000 Rdl. aarlig som en sær Benaadning. Naar Kongen
var fraværende, synes B. at have ført den militære
Kommando i Kjøbenhavn. 7. Juni 1675 blev han formelig
udnævnt til Statholder paa Sjælland og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
