- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
353

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjerring, Vilhelm Jakob, 1805-79, Sprogmand, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lektor i samme Sprog ved Universitetet. Titel af
Professor fik han 1848. Han var gift med Louise
Esskildsen, f. 29. Febr. 1808, Datter af Havnekapitajn
og Lodsoldermand Erik E.

B., hvis politiske Interesse var bleven vakt ved
Opholdet i Frankrig og næredes ved et gjennem mange
Aar fortsat, omhyggeligt Studium af de parlamentariske
Forhandlinger under Julikongedømmet, tog tidlig Del
i det Liv, som begyndte at røre sig her hjemme efter
Stænderinstitutionens Indførelse og navnlig efter
Christian VIII’s Tronbestigelse; han sluttede sig med
fuld og begejstret Overbevisning til det opvoxende
national-liberale Parti og hørte i 1848 allerede
til dets toneangivende Mænd. Det lykkedes ham dog
ikke strax at komme ind i det aktive politiske Liv;
ved Valgene til den grundlovgivende Rigsforsamling i
Okt. 1848 faldt han igjennem i Kjøbenhavns 4. Kreds,
men ligesom flere andre faldne Kandidater blev han
udnævnt til kongevalgt Medlem og begyndte dermed
en parlamentarisk Virksomhed, der fortsattes i 26
Aar. B. blev valgt ind i Grundlovsudvalget, han
dirigerede dets første Møde 22. Dec. 1848 og blev i
samme Møde valgt til dets Formand, medens daværende
Overretsprokurator T. C. Dahl blev Sekretær. Det
var en lige saa hæderlig som ansvarsfuld Stilling,
der saaledes betroedes ham; der var den Gang saa
godt som ingen parlamentarisk Tradition at ty til,
alt skulde saa at sige skabes fra nyt, og der
hørte en sikker Haand, en skarp formel Sans til
for at holde Forhandlingerne om en saa vigtig Sag
som Landets tilkommende Forfatning, hvorom tilmed
Meningerne stode saa skarpt imod hinanden, i det
rette og praktiske Spor. B. viste sig den vanskelige
Opgave voxen, og hans Ledelse bidrog sit til, at de
modstridende Anskuelser omsider mødtes i et fælles
Resultat. Ikke desto mindre faldt han atter igjennem,
da hån stillede sig ved det første Folketingsvalg,
4. Dec. 1849, i Fredensborg, men i Okt. 1850 valgtes
han til Landstinget for en jysk Kreds, og i denne
Forsamling havde han derefter, om end ved Valg fra
forskjellige Kredse, Sæde i 24 Aar, i 9 af hvilke
han tillige var en af Tingets Statsrevisorer. Det
formelle var B.s stærke Side som Politiker; han kunde
være bleven en udmærket Formand, og han var en lige
saa kyndig som omhyggelig Statsrevisor. Lige fra
vort konstitutionelle Livs Begyndelse, medens den
Kompetencestrid imellem de to Ting, der senere har
ført til en saa langvarig og bitter Konflikt, endnu
kun viste sig i svage Tegn, stræbte B. med utrættelig
Energi at haandhæve Landstingets Ligeberettigelse
over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free