- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
371

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blach, Oluf, 1694-1767, Handelsmand - Blache, Christian Vigilius, f. 1838, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Blach, Oluf, 1694-1767, Handelsmand, er født i
Aarhus og tog 1727 Borgerskab i Kjøbenhavn som
Kjøbmand. 1729-40 havde han tillige med 2 andre
Eneret paa Handelen paa Finmarken, og som en af
Direktørerne for det almindelige Handelskompagni fik
han igjen 1763 Delagtighed i samme Handelsmonopol
ligesom i det islandske og grønlandske. 1764 blev han
Bankdirektør og døde med Titel af Etatsraad 1767. Det
vides ikke, om det er ham, der en Tid var i Kompagni
med Ryberg, eller om Firmaet først efter hans Død
indtraadte i denne Forbindelse; senere var hans
Søn Chr. Schaarup B. i Kompagni med Konferensraad
Erichsen.

Baden, Frederik V’s Aarbog S. 39. Saml. t. d. norske
Folks Sprog og Hist. III, 294 og Rettelser.

O. Nielsen.

Blache, Christian Vigilius, f. 1838, Maler.
Han er Søn af ndfr. nævnte Rektor Hans Henrik B. i
Aarhus og fødtes 1. Febr. 1838. Han blev Student
1857 fra Aarhus Skole, men forlod Studeringerne
for at blive Skibsbygger og var 2 Aar i Lære som
saadan. Derved blev han klar over sit Kald, lagde
sig efter Sømaleriet hos C. F. Sørensen, medens han
samtidig besøgte Kunstakademiet. I 1863 begyndte
han at udstille, og det følgende Aar kjøbte den
kgl. Malerisamling «Fra Begtrupvigen ved Hals», og
i 1865 fik han den Neuhausenske Præmie for «Danske
Orlogsskibe under Letning i Sundet». Efter at han
havde vundet samme Præmie for «Søgang ind imod
Land, Motivet fra Kronborg Strand», fik han i 1872
Akademiets Rejseunderstøttelse for 2 Aar og besøgte
Nederlandene, Belgien, Frankrig og Italien. Inden den
Tid havde han i 1870 ægtet Marie Christine Malling. Af
senere Arbejder kunne nævnes: «Redningsbaaden kjøres
til Strandingsstedet» (1871), «Fra Stranden ved
Scheveningen, en Fiskerskøjte trækkes paa Land»
(1876), «Søren Kanne, som med sine Heste redder
to skibbrudne» (1877), «Store Dønninger mod en
Klippekyst» (1883), «Christianshavns Kanal set
fra Trangraven» (1885). Foruden ved, hvad der
karakteriserer Kunstneren som en dygtig Sømaler,
udmærke de fleste af disse Billeder og overhovedet
hans Arbejder sig ved en korrekt Behandling af Luften
og en livfuld Staffage. B. blev i 1888 Medlem af
Kunstakademiets Plenarforsamling, efter at dets
Aarsmedaille to Gange var tilkjendt ham.

S. Müller, Nyere dansk Malerkunst S. 26 ff.
Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free