- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
372

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blache, Hans Henrik, 1787-1871, Rektor - Black, Hans, -1555, latinsk Digter - Black, Niels, -1562, Rektor og Kannik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Blache, Hans Henrik, 1787-1871, Rektor. B. blev født
11. Juli 1787 i Aalsø ved Grenaa, hvor hans Fader,
Palle Christian B., var Degn og Organist. 1800 blev
han Discipel i Aarhus Kathedralskole, hvis daværende
Tilstand han senere har skildret med temmelig mørke
Farver («Hist. Tidsskr.» 4. R. 3. Bd.). Han blev
Student 1806, tog theologisk Examen 1811, blev Adjunkt
i Aarhus 1813, 1824 Overlærer, 1833 Konrektor, 1838
Rektor, alt ved samme Skole. 1853 blev han udnævnt
til Professor, 1861 tog han sin Afsked. Han døde i
Kjøbenhavn 30. Maj 1871. Han var gift med Elise Marie
Kold, Datter af Kjøbmand Hans K., som nedstammede fra
Tordenskjolds Kammertjener Kold. Han var en dygtig,
human Skolemand og en meget dannet Mand med en ikke
ringe poetisk Begavelse, der mest fremtraadte ved
private Lejligheder; dog har han ogsaa efterladt
forskjellige Digte, som findes i Tidsskrifter; nogle
ere samlede i en Udgave for Venner: «Arosia». Hans
Programmer vare til Dels af pædagogisk Indhold;
til Dels indeholde de historiske Efterretninger om
Aarhus Skole.

Erslew, Forf. Lex. Aarhus Stifts-Tidende 7. Juni 1871.

S. B. Thrige.

Black, Hans, –1555, latinsk Digter, skal have været
Rektor ved Roskilde Domskole 1542-44, nævnes ogsaa
som Kannik. Rejste udenlands i mange Aar. I April
1545 findes han immatrikuleret i Wittenberg og 1546 i
Køln; 1549 udgav han i Paris en Samling «Odæ sacræ»,
der udmærke sig ved poetisk Aand, og Aaret efter
ligeledes i Paris «Sermonum liber, ex Isocratis
oratione de regno, carmine heroico». Efter mere end
10 Aars Omflakken døde han 30. Juni 1555 i Rom. Han
betegnes af samtidige som en Mand af fremragende
Lærdom og sjældne Digtergaver.

Petersen, Den dsk. Lit. Hist. II, 92 ff.
Ny kirkehist. Saml. I, 468. II, 289. III, 496.
Bloch, Roskilde Domskole I, 37.
Bruun, Aarsberetn. fra det kgl. Bib1. II, 311 ff.

H. F. Rørdam.

Black, Niels, –1562, Rektor og Kannik,
var formodentlig en ældre Broder til ovennævnte Hans
B. Han var en af Humanismens Repræsentanter her
til Lands. I Reformationstiden var han Rektor ved
Roskilde Domskole og havde blandt sine Disciple
den siden navnkundige Niels Hemmingsen, der altid
bevarede en stor Hengivenhed for sin fordums
Lærer. Sandsynligvis har han Del i den Udgave af
Erasmus latinske Oversættelse af Pauli Breve,
der 1534 udkom i Roskilde, ledsaget af forklarende
Anmærkninger. Senere var han i en Række Aar Kannik
i Domkapitlet og mødte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free