Print (PDF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen, 1782-1848, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berømmelig Æt var der i Slægten, i det B.s Farmoder, Pouline Gantzel, mentes at nedstamme fra Morten Luther. B. blev født 11. Okt. 1782 i Vium Præstegaard, Lysgaard Herred, Viborg Amt, «paa Skjellet mellem Heden og Marken». Samme Dag blev han ved Hjemmedaab opkaldt efter sin Moders Morbroder, Steen de Steensen til Avnsbjærg, og da han en Maaned efter var i Kirke, deltoge lutter adelige Personer i Fadderstadsen. Hverken ydre Lykke eller lyse Aandsvilkaar føjede sig dog til hans Barndom, der henrandt dels i Hjemmet, dels paa Avnsbjærg. Svagelig fra Fødselen var han ofte udsat for Sygdom og Vaade, dertil havde han et tungt Nemme, og hans Sjælsevner udviklede sig langsomt. Det tarvelige Præstehjem blev slet styret, Moderen var svag og tungsindig, og hendes Sygdom endte i Vanvid. Frænderne paa Avnsbjærg vare stive, fornemme Adelspersoner uden Gemyt eller Evne til at omgaas et Barn, der som B. besad et blødt, drømmefyldt Sind og en levende Fantasi. Men baade paa det gamle Herresæde og i sit Hjem har han modtaget dybe og varige Indtryk af Folkets Sagn og Viser, af den kun halvt opdyrkede Natur, hvor Ager og Hede, Kirker og Kæmpehøje laa Side om Side. Mest har Faderen været for B. Af ham modtog han Undervisning i de gamle Sprog, fra ham arvede han Jagtlysten og en vaagen Sans for Folkelivets Ejendommeligheder. Med Lærdommen døjede han sin Nød, og paa samme Tid, han kunde græde sig i Søvn over sine græske og latinske Skolebøger, rystedes hans Barnesind af heftige Forelskelser. Den første, der indtraf i hans 7. Aar, har hele Barnealderens Uskyld og rørende Komik; men 15 Aar gammel blev han indtaget i en ung, nygift Frue, der «kyssede, klappede, tog ham i Favn baade under 4 og flere Øjne saa længe, at Spøgen gjærne kunde bleven til Alvor», hvis Manden ikke var bleven forflyttet. I sine Erindringer skrifter B., at dette «tomaanedlige Paradisliv» stedse staar for ham «som et Maleri, der aldrig taber sin friske Kolorit»; han tror stærkt paa, «at denne -- ikke Sanse-, men Sjælerus var hans Indvielse til Digter, hans Hensættelse i det Eden, hvor Fantasiens søde Bedrag og Hjærtets velsignede Daarskab har saa mangen lyksalig Stund hævet ham over Virkelighedens sørgelige Overdrev». B. var den ældste af 4 Søskende og skulde -- fortsættende Slægtens gode Traditioner -- være Præst. I en Alder af 14 1/2 Aar kom han ind som den nederste i Mesterlektien i Randers lærde Skole, hvis Rektor, P. Estrup, han senere skattede højt. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
