Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen, 1782-1848, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poesien. Den Produktion, der begyndte med «Mit første
Digt» (1810) og strakte sig over Opholdet i Randlev
og Torning, er væsentlig af lyrisk og dramatisk
Art. Første Del af hans Digte udkom i Aarhus 1814,
og 3 Aar efter fulgte 2. Del, ogsaa under Titelen:
«Jyllandsrejsen i 6 Døgn, udført og beskreven af
St. St. B. og S. S. Barber i Nibe». Begge Dele
modtoges med ufortjent Kulde. Rigtignok havde
intet kyndigt Øje udskilt Slakkerne, den Ossianske
Paavirkning var stærkt kjendelig, stundum ved en
sygelig, ordrig Melankoli, mod hvilken Ingemann
advarede B.; men de bedste Digte røbede en ægte
Sanger, der udmærkede sig ved dyb Inderlighed
i Følelsen, ved ildfuld Begejstring for Landets
Storhedstid og ved en sørgmodig Alvor, en mørk, mandig
Resignation, der stemmede nøje med de graatunge,
jyske Naturstemninger. Her skal blot nævnes: «Mit
første Digt», «Min Yndlingsdal», «Den enlige Brud»,
«Bjørnskjær Ruiner» og «Jyllandsrejse», der frembyder
Paralleler med «Sankt Hansaften-Spil» og jævnlig
omskifter den vemodigalvorlige Tone med Ironiens og
Satirens Leg. Den jyske Forpagter havde imidlertid
ingen Velyndere blandt Hovedstadens Æsthetikere,
han gjorde intet for at tækkes Moden, og Bog efter
Bog gled upaaagtet hen. Det episk-lyriske Digt
«Abélard og Heloise» udkom 1818, og nu fulgte en
Række mindre Komedier: «Generalprøven i Kragehul»,
«Avisfrieriet», «Løn som forskyldt», «Elysæum» (gaaet
tabt i Manuskript) og endelig Tragedien «Johanne
Gray» (1825). Flere af disse Stykker opførtes med
stort Bifald af Provinsselskaber, men til Landets
Hovedscene naaede kun Tragedien. Ihvorvel denne af en
Kritiker som P. L. Møller faar et godt Lov, skorter
det dog paa tragisk Styrke og fængslende Handling, og
Stykket maatte henlægges efter 3 Opførelser. B. besad
et uomtvisteligt dramatisk Talent. Replikkerne falde
let og naturlig, Diktionen kan være ædel og malmfuld,
de komiske Optrin glimte af Vid og Lune; men han
savnede Tid og Fred til at uddybe Karaktererne, til
at forme Fantasiens frie Leg efter Kunstens strænge
Behov, og han manglede den venlige Solstraale, der
saa ofte har givet Digterens Værk den rette Glans
og Fylde. Af Breve til Ingemann, den eneste Digter,
han i hine Aar kom i Berøring med, fremgaar, at han
stundum mistvivlede om sin poetiske Livsgjerning. Hans
Agerbrug og Embedsvirksomhed sluge al hans Tid, han
føler sig «revet af Led», han opgiver Rejselængslerne
for at nøjes med «Fantasiens Smaatuer», og han ligner
sig ved en Soldat, der drives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
