- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
385

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen, 1782-1848, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Vadmelskofter og Træsko». Han søgte større Embede,
og 1825 forflyttedes han til Spentrup og Gassum ved
Randers, hvortil han medbragte Gjælden paa de 5000
Rdl. og 6 Aars Skatterestancer. Da Kancellipræsident
Stemann 2 Aar efter lod Restancerne inddrive, gik
B. ind paa at betale dem afdragsvis i 10 Aar. Ogsaa
hvad B. selv kaldte sin «huslige Elendighed», fulgte
med til Spentrup Præstegaard, Ungdomshjemmet, hvor
han en Gang havde hjulpet sin Farbroder at plante den
store Frugthave, og hvor hans Hustru alt tidligere
havde siddet som Præstefrue. I «Erindringer» minder
B. om, at «den 11. Dec. 1827 er en mærkelig Terminsdag
for ham – ikke i Pengevæsen, men i Skæbnens Gang». Med
disse lidt forblommede Ord og lignende Klageudbrud
i Breve fra de følgende Aar sigter han sin smukke
og indtagende Hustru for Utroskab, men her kan
dog tilføjes efter mundtlig Kilde, at Naboer og
Sognefolk i Spentrup bestemt mente, at B. gjorde
sin Hustru Uret. En kort Tid levede de adskilte, i
det hun flyttede til Randers, men hverken B. eller
hans gamle Fader, der boede hos ham, kunde undvære
hende, og efter gjentagne Besøg førte de hende en
Dag tilbage til Hjemmet. Siden blev Samlivet bedre,
ligesom det ogsaa gik fremad med de økonomiske
Kaar. For B. henrandt Tiden som før med at strejfe om,
jage, prædike og digte, kun at man nu traf ham lidt
sjældnere med Bøssen og lidt oftere ved Skrivebordet.

Paa samme Tid, B. forberedte «Sneklokken», nedskrev
han sine første Prosanoveller, nogle faa simple,
jyske Landsbyhistorier, som ikke des mindre kom
til at betegne et nyt poetisk Gjennembrud i dansk
Litteratur. 40 Aar gammel havde han paa et af sine
Strejftog hørt Marie Grubbe-Sagnet og skabte deraf
«En Landsbydegns Dagbog» (1824), der værdig aabner
Rækken, og nu fulgte samme Aar «Josepha», «Præsten
i Torning» o. fl., der sammen med nogle tidligere
optegnede «Jyske Røverhistorier» og «Oldsagn paa
Alheden» bleve trykte i Elmquists «Læsefrugter» og
Liunges «Harpen», men foreløbig ikke vakte ringeste
Opsigt. Nu standsede Novelleproduktionen indtil 1827,
da B. i Forening med Bogtrykker Elmenhoff i Randers
begyndte Udgivelsen af Maanedsskriftet «Nordlyset»,
der udgik i 3 Aar (1827-29) og bragte mellem 20
og 30 Noveller fra B.’s Haand. Men den æsthetiske
Verden var just i de samme Aar saa stærkt optagen
af Heibergs «Den flyvende Post», at B.’s beskedne
Tidsskrift kun trængte ind i enkelte jyske Kredse,
og atter gik det frugtbare Forfatterskab i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free